Af Peter Albrechtsen
En af de store filmkomponister er gået bort: Vangelis er død i en alder af 79. Den græske gigant vandt Oscar for sine stærke melodier i Chariots of Fire, men for mig er hans milepæl Blade Runner, et af alle tiders ypperste soundtracks, som satte nye skelsættende standarder for elektronisk filmmusik. “I understand the world through music and I believe that music shapes the universe,” som han selv formulerede det, og Blade Runner føles stadig den dag i dag som et helt unikt lydunivers i sin helt egen tidszone, der da også har haft enorm påvirkning på et væld af musikere i stort set alle tænkelige genrer. Tak for al inspirationen og den musikalske magi. Hvil i fred.