I HVILKEN TID LEVER VI?

Af Carsten Jensen

Har du det ligesom jeg, at du ikke længere ved i hvilken tid, du lever?

Vidste Mellemkrigstidens mennesker, at de levede i en mellemkrigstid, eller troede de, indtil Hitler invaderede Polen, at de levede i en efterkrigstid?

Og hvad lever vi i? En førkrigstid, der er ved at rinde ud? Eller bare en før-tid, de sidste dage før store omvæltninger, begyndelsen på en ny epoke?

Du hører musikerne stemme deres instrumenter i orkestergraven, og du spørger dig selv, hvad der nu skal opføres på historiens store scene, og du tænker over ordet orkestergrav, især den sidste del af ordet, for krigslarmen lyder igen over Europa.

Jeg læser i disse dage Bertolt Brechts Svendborgdigte, som han skrev i eksilet i Danmark i 1930´erne på flugt fra de tyske nazister. Også han levede i en tid af stor uvished, som først eftertiden skulle navngive. “Hvad er det for tider, hvor/ en samtale om træer næsten er en forbrydelse/ fordi den rummer fortielsen af så mange ugerninger!” spørger han i digtet “Til efterkommerne” I dag ligner det en forbrydelse, hvis vi tier om træer, fordi vi så tier om de ugerninger i naturen, hvor træer fældes med voksende hast, og planetens voksende temperaturer tager kvælertag på alt, hvad vi har skabt.

Brecht nægter at finde nogen trøst i naturen. Selv når han vil hengive sig til stilheden, der hviler over Svendborgsund, kan han høre skrigene fra koncentrationslejrene. Han aner intet om sit eksils varighed. Alt er foreløbigt for ham. Håbet om hjemkomst forbyder ham at slå rod i et nyt liv. Han slår ingen søm i væggen, selv om han har brug for en knage at hænge sin frakke på. Kun sit eget trodsige skriveri har han tilbage.

I “Tanker om eksilets varighed” vander han i digtets sidste linje et lille kastanjetræ i et hjørne af gården, et tvetydigt symbol. Har han mistet troen på kraften i sin egen protest og den hjemkomst, han drømmer om? Eller måske opdaget et større, længere tidsperspektiv end sit eget ligesom den bedstefar, der i en lignelse om fremtiden planter et træ, i hvis skygge han ved, han aldrig selv kommer til at sidde?

I sit digt til efterkommerne beder Brecht om overbærenhed, fordi han, der i en tid med ubarmhjertige konfrontationer ville skabe grobund for venlighed, ikke selv kunne være venlig. I efterkrigstiden har vi længe troet, at den venlighed, hvor mennesker blev hinandens hjælpere, og som Brecht længtes efter, men aldrig kom til at opleve, omsider havde sejret i velfærdsstaten. Nu er den tid forbi, fornemmer vi. Tvinges vi nu på ny til uvenlighed: krig i Europa?

På kort tid har vi i de seneste år været igennem to store omvæltninger i vores liv. Først en pandemi, der tvang os til lægge vores dagligliv dramatisk om, og vi viste, at vi kunne. Nu åbner vi vores døre for de flygtninge, Europa indtil for nylig har svoret, vi ikke vil have. Jo, de er ukrainere, lyse i huden som os. Men de er dog fremmede. Også det kan vi rumme, og måske er de fortroppen for en større åbenhed. Afkald på olie og gas? Lavere temperaturer i vores stuer, færre madvarer i vores supermarkeder? Og krig? Er vi parat til det? Men krig for hvad? De store spørgsmål råbes os i disse dage og år ind i ansigtet. Udfordringerne er store. Jeg tror, vi vil vokse med dem.

Bertolt Brecht skrev til efterkommerne, og måske var det også dem, hans tanke gjaldt, da han på gårdspladsen vandede det lille kastanjetræ. Vi skal tænke på os selv som gode formødre og forfædre til mange generationer fremover og ikke overlade dem en losseplads. Vi er de bedsteforældre, der midt i en overophedet verden planter egetræer for at skabe fremtidens svalende skygge.

Apacherne har et ordsprog: “Vi arver ikke jorden fra vores forfædre. Vi låner den af vores børn.” Den venlighed og omsorg, over for hinanden og naturen, vi drømmer om, skal vi inkarnere allerede nu.

Skriv en kommentar til denne artikel

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.