Af Jørgen Gram Christensen

UK/US/STEREO/MONO NØRDERI

Man skal ikke opholde sig særligt længe ude i vinylland før det går op for én, hvor meget nørderne går op i at have 1.-udgaverne af deres plader. Hvilket så kommer med det hensyn, at man vil have en udgave, hvor lyden er i top, fordi matrix’en er frisk og endnu ikke slidt, osv.
Rigtig mange vil helst have US-udgaven, og – selvom det måske umiddelbart lyder som modsatrettet ønsket om den bedste lyd / oprindelse – så vil lige så mange gå efter en mono-udgave.
(Man kan selvfølgelig også bare gå efter at have det hele, ha ha ha )
Årsag: at mono midt i 60’erne stadig var det fremherskende format, da de fleste havde monosystemer, og det meste popradio var mono. Så der blev dedikeret mere tid til mono-mix af sange. Stereo var ofte en eftertanke.
Det mest klassiske eksempel er selvfølgelig The Beatles, og hvordan de selv var involveret i mixet af monoversionen af Sgt. Pepper, og ikke i stereo-mixet. De var angiveligt også vrede på Capitol, deres amerikanske pladeselskab, for at have udgivet stereoversionen af Meet The Beatles (som indeholdt vokalen i den ene side og instrumenterne i den anden).
Men her er 3 andre eksempler på hvilke forskelle, der kan være.

The Spencer Davis Group havde i 1966 udgivet Gimme Some Lovin i England. Til den amerikanske udgave havde man så i 1967 fløjet produceren Jimmy Miller ind, og han satte hastigheden på grundbåndet en smule op og lavede nogle overdubs. Forskellen er måske nok til at overhøre, men ok, så – den er der.

UK:

US:

Et mere regulært eksempel er forskellen på de to udgaver af Traffics Heaven Is In Your Mind fra 1967, som simpelthen bliver angivet til at skyldes, at Dave Mason havde forladt bandet, da pladen blev udgivet i USA. Så på den engelske (mono)version spiller Mason guitarsoloen til sidst, og på den amerikanske er det Steve Winwood, der har den tjans. Winwoods solo har bestemt noget fedt ’attack’, men jeg vil nu foretrække Masons mere melodiske spil ;-).
Take your choice, det er fra ca. 2:57 …

UK:

US:

Endnu mere udpræget bliver forskellen her på Yardbirds-nummeret Hot House Of Omargarshid i 1966. På den engelske monoudgave spiller Jeff Beck en solo, mens han på stereoudgaven bare fortsætter med at spille rytme!
Lyt med fra ca. 1:40.

Stereo:

Mono: