EVENTYRET I AMALFI

Af Hans Henrik Schwab

“EVENTYRET I AMALFI”
(morgenhimmel over Salerno-bugten)

Så har jeg endelig været i Amalfi og set landskabet, som danske kunstnere og forfattere har besøgt fra guldalderen (P.S. Krøyer, H.C.A. m.fl.) og frem til vor tid – jf. skriverefugiet San Cataldo, som mange af jer forfattere, der læser dette opslag, har frekventeret.

At besøge Amalfi er vitterligt som at træde ind i et Krøyer-maleri eller i H.C. Andersens kunstnerroman IMPROVISTATOREN, der udkom i foråret 1835 lige inden de første eventyr, og hvor et af kapitlerne ganske enkelt hedder ”Eventyret i Amalfi” – så hvorfor ikke bare give ordet til H.C. HIMSELF, der i romanen lader sit kunstneriske alter ego Antonio berette om Amalfi, der ”tittede frem mellem de grønne Viinhaver”:

”Den store Skjønheds Fylde overvældede mig. Gid at alle Jordens Slægter kunde skue denne Herlighed! -Ingen Storm fra Nord eller Vest bringer Kulde og Vinter til denne blomstrende Have, paa hvis Terrasse AMALFI ligger. Kun fra Øst og Syd kommer Luftningen, den varme Luftning fra Orangernes og Palmernes Land hen over det deilige Hav.” (Citeret efter DSLs filologiske udgave i Borgens serie af Danske Klassikere, som jeg selv var så heldig at være redaktør af).

Ja, det er ganske vist!