Glemmer de, så husker jeg

Af Rune Lund, Enhedslisten

Glemmer de, så husker jeg. Krigen i Afghanistan viser med al tydelighed, at det fra starten var en katastrofe at gå ind i Afghanistan. Efter 20 års krig, ødelæggelser og ufattelige menneskelige lidelser er det hele endt i total fiasko. Og jeg håber inderligt, at det vil lykkes at evakuere så mange som overhovedet muligt. Lige nu er det det allervigtigste. Men der skal også komme en opgør med de partier, der har stået bag denne totale fiasko.

I midten af nullerne var jeg udenrigsordfører for Enhedslisten og debatterede utallige gange med Anders Fogh og Per Stig Møller om bl.a. krigene i Irak og Afghanistan. Jeg husker tydeligt, hvad der blev skrevet og sagt dengang. Jeg husker alle eventyrfortællingerne om, hvor godt krigsførelsen gik og ville gå. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg som ordfører vejede alle mine ord på en guldvægt, fordi vores politiske modstandere stod på spring til hvert øjeblik at udråbe os som landsforrædere, når vi kritiserede krigen samtidig med at danske soldater døde i Irak og Afghanistan. Det var nogle hårde debatter – men det var også ødelæggende krige, på rigtig mange måder. Og jeg sidder med en fortvivlet følelse i dag, og også en med en tung følelse i maven over at have haft ret. Desværre.

Jeg har gravet flere af de mange debatter frem fra dengang, og sat dem ind i et word-dokument. Et af mange eksempler på en debat var i folketingssalen den 10. november 2006, hvor jeg stillede spørgsmålet til daværende udenrigsminister Per Stig Møller. Spørgsmålet lød: ”Overvejer regeringen i lyset af den forværrede situation i Afghanistan og det stigende antal dræbte, herunder drab på civile, om koalitionens strategi i Afghanistan er den rigtige?”
Jeg starter med at spørge daværende udenrigsminister, Per Stig Møller: ” Det er jo anerkendt, at der er brug for en ny strategi i Irak, fordi man faktisk er på vej til at tabe krigen. Men det, vi ser i Afghanistan, er jo en lignende udvikling, hvor man også er i gang med at tabe en krig, og derfor vil jeg gerne spørge regeringen, om ikke regeringen i lyset af den forværrede situation i Afghanistan og det stigende antal dræbte, herunder mange civile, overvejer, om koalitionens strategi i Afghanistan er den rigtige.”
Jeg kan roligt sige, at Per Stig Møller afviste, at der grundlæggende var noget problem med strategien. Han svarer bl.a: ” …problemet med Enhedslisten er jo, at Enhedslisten melder sig ud af verden. Jeg kender egentlig ikke til noget engagement, Enhedslisten tager, andet end ønsket om, at det skal være godt vejr om søndagen over hele kloden.” Det var det niveau, debatten foregik på.

Der er mange, der dengang støttede krigen i Afghanistan, som i dén grad skylder os en forklaring i dag. Som sagt: Glemmer de, så husker jeg.