Af Peter Tudvad

For et par måneder siden lavede jeg et opslag om en propagandistisk russisk spillefilm fra 1948, “Встреча на Эльбе” (‘Mødet ved Elben’). I den sammenhæng forklarede jeg på given foranledning i en undertråd, at filmen portrætterede amerikanerne som dekadente, grådige og andet skidt. Vupti! Facebooks algoritme om “hate speech” slog ud, fjernede opslaget og meddelte mig dette. Jeg forklarede så Facebook, at jeg aldeles ikke havde skrevet noget hadsk om amerikanere, men blot ganske nøgternt refereret en antiamerikansk film. Desuden dristede jeg mig til at anstille den formodning, at Facebook, der henvendte sig til mig på tysk, måske ikke helt mestrede det danske sprog, som jeg havde skrevet på i mit opslag. Svar: seks timers karantæne. Til gengæld kunne jeg appellere Facebooks afgørelse til et eller andet organ, som jeg så udførligt beskrev miseren overfor. Svar: stadig intet efter flere måneder.

Men nu skal det være slut med den slags vilkårlige indgreb fra Facebooks side, i hvert fald i Tyskland, sådan som det fremgår af en dom ved den tyske højesteret (Bundesgerichtshof). Facebook må ikke slette folks indlæg uden forinden at give dem mulighed for at forklare sig, så en evt. misforståelse ikke giver anledning til, at de pågældende får deres indlæg slettet – eller de får en karantænedom. Den dom er jeg svært fornøjet over, selvom jeg forresten lige så lidt som Facebook bryder mig om at læse racistiske o.l. udfald. Men der skal ikke desto mindre være frihed for Loke såvel som for Thor – eller Loge og Donner, om man vil.

Trist er det immerhin, at man (jeg) ender med at sidde og føle sympati med nogle, der har skrevet mildt sagt krasse ting og sager om udlændinge – kun fordi Facebook ikke evner at skelne mellem et referat og en påstand.