Af Joe Johansen

Jeg gik lige og genhørte mit gamle, lasede eksemplar af den her Delta Blues Band skive, mens jeg lavede mad (nye kartofler, gulerødder og persillesovs m. tomatsalat og vegesnitzler).


Hold da kææææft, hvor ER det bare en fed skive. Jeg var 13 da den udkom og hørte stort set ikke andet de næste par år … og det kan jeg godt høre på mit spil nu: Jeg tror simpelthen, jeg har lært at spille blues af at dyrke den LP. Stort set i hvert fald. Dén skive – og så turen ned til korsvejen i Clarksdale, Mississippi for nogle år siden.



Billy Cross lyder simpelthen guddommeligt på den og hele bandet er bare så fede og oplagte at høre på, at det er en sand fryd. Jørgen Lang’s mundharpe, Troels Jensen’s sang og piano og Preben Feddersen’s trommer – og især lagde jeg nu med mine voksenører pludselig mærke til Søren Engel’s fede, stramme bas, som holder sammen på hele verden, mens den bare swinger som ind i helvede. Den er ligger helt fremme i mixet, og dét er sgu’ en ret klog disposition af producer, Poul Bruun.



Pladen er fuld af små knitrende ridser, men heldigvis ikke én eneste, som får den til at gå i hak – hvilket jeg er dybt taknemmelig for.

Tak til jer alle sammen, for at lave den!!! Noget musik har bare gjort verden til et bedre sted at befinde sig. Ikke alt, men noget – og især den her skive 🥰



Det er den rene bluesskole for teenageguitarister 🤘😎❤️.