Af Kasper Steenbach

Det er velkendt, at Kasper Hjulmand brugte det år, der gik, fra han blev udnævnt til dansk landstræner, til han reelt tiltrådte, til at undersøge danskhed. Han besøgte blandt andre Helle Thorning-Schmidt, Michael Falch og en række erhvervsledere i forsøget på at inddæmme det særegne danske. Hjulmand havde kigget tidens mest succesfulde fodboldhold over skulderen, og fælles for dem – for eksempel det tyske landshold og Liverpool FC – var, at de som det første i indgangen til nye æraer havde brugt tid på netop at identificere deres værdier. Da lærersønnen fra Auning på Djurs havde indhentet nok input, konfererede han med sine spillere – primært anførergruppen Simon Kjær, Christian Eriksen, Thomas Delaney og Kasper Schmeichel: Hvilke værdier synes I kendetegner vores hold?
Det er mindre velkendt, at Kasper Hjulmand og spillerne bliver enige om, at generøsitet er en værdi – og en fællesnævner for både det danske landshold og samfund – som holdet gerne vil spille på. Det handler et af kapitlerne i min bog om landsholdet om. Generøsitet er en kraft, der vender indad – en kraft, der forener holdet – og det er et udtryk, der vender udad (som udtryk har det med at gøre) – en kraft, der forener holdet med befolkningen. Og så er vi fremme ved, at det kan enhver jo komme at sige. Jeg har selv henslumret i mødelokaler, hvor der står ‘Modig’ som et af mange buzzwords på glasvæggen, og problemet er, at når man kigger på den lederfigur, der tegner mødelokalet, så tænker man på alt andet end mod. Man tænker måske endda på det stik modsatte. Det er ikke tilfældet med Hjulmands landshold: EM-slutrunden har vist, at holdet er de værdier – eksempelvis generøsitet og sammenhold – de prædiker. Værdierne er mere end slagord på en væg eller i en mailsignatur.
En sag er nemlig at identificere sine værdier – en anden øvelse, og her stopper legen for de fleste – er at kvalificere dem. Landstræneren og landsholdet har med generøsitet som fundament formuleret, at de selvfølgelig spiller for at vinde, såvel kampe som titler, men også for det system af 300.000 piger og drenge, der spiller fodbold i det ganske foreningsdanmark. De børn og unge er en del af landsholdet, og holdet har i maj i år doneret et millionbeløb til børnefodboldprojekter i Danmark. Igen: Mere end paroler.
Kasper Hjulmand og landsholdet har fundet ud af, hvem de er, og den tydelige identitet bygger på landstræneren dygtige forarbejde og mod til at lade spillerne udfolde sig som dem, de er. Og den identitet har, jovist, med hjælp af Åge Hareides fokus på lignende dyder, hjemmebanefordel og Eriksens kollaps, samlet nationen om holdet.
Og så har vi slet ikke talt om det sportslige mod: At vi har en landstræner, der tør spille talenterne, der er udklækket i Danmarks vidt forgrenede netværk af små, lokale klubber, ud, og som i højere grad går efter sejrene end efter at undgå nederlagene. Men det må blive uddybet i en anden post en anden god gang.
God kamp senere!

Køb HOLDET her.