Af Anders K. Sørensen

Nick Kamen er død. Han var model, popsanger, sangskriver – og et ikon for en ny mandetype in 1980’erne. De fleste genkender ham fra den skelsættende Levi’s ’Launderette’ reklame fra 1985, hvor Kamen i en setting af 50’ernes USA træder ind i et vasketeria, hælder en pose sten i vaskemaskinen, smider trøje og jeans og sender dem samme vej, inden han kun iført boxershort sætter sig hen på bænken for at vente på sin stone wash. Alt sammen akkompagneret af Marvin Gayes soulklassiker ’Heard It Through The Grapevine’ (fra 1968) og fnisende teenagepiger. Den reklame satte ikke alene fut i salget af Levi’s, men markerede også en af flere overgange til et langt mere seksualiseret og afklædt mandebillede i reklamer og popkultur, som jeg har skrevet en hel del om i min bog HANKØN fra 2008. Udover denne ikonografiske optræden var Kamen også en meget central figur i en anden bevægelse, der rykkede ved maskulinitetens iscenesættelse i de år. Som et af ansigterne på det såkaldte Buffalo look dominerede Kamen i de tidlige 1980’ere modesiderne i stildefinerende britiske magasiner som The Face og i-D, ikke mindst når stylisten hed Ray Petri. Skotske Petri definerede udtrykket The Buffalo – unge mennesker, ofte sorte eller latinske, med et brysk, mut udtryk, en markant ansigtsanatomi og en stram, figurativ tøjstil, der i sin grunduniform bestod af MA-1 pilotjakker, Levi’s jeans og Dr. Martens støvler. Selvom du måske aldrig har hørt om begrebet Buffalo, så har stilen ret sikkert påvirket dit tøjvalg, hvis du var ung i 80’erne. The Buffalo Gang i Londons klubmiljø bestod udover Nick Kamen bl.a. også af hans bror Barry (som døde for nogle år siden), en purung Naomi Campbell og den svensk/amerikanske rapper Neneh Cherry, hvis første hit ’Buffalo Stance’ var dedikeret til Ray Petri. Buffalo-stilen markerede en hyldest til gadelivet i det kosmopolitiske London, og en kontrastfyldt dobbelthed i kombinationen af det bløde og det hårde. Brede skuldre og fugtige læber, skærmende solbriller og et lægende plaster. Det var en maskulin åbning mod det feminine, som ikke kun var homoerotisk, men fik stor betydning for tidens mandeideal. Nick Kamen fik også en kort musikkarriere, da bl.a. Madonna kastede sin kærlighed på den unge, smukke og efter sigende helt igennem sympatiske unge mand. Og hans hit ’I Promised Myself’ fra 1990, som Kamen selv skrev, kunne godt have fået et endnu længere liv med en stærkere produktion. Samlet set satte Kamen et aftryk på populærkulturen, som det er værd at mindes på en dag som i dag. R.I.P.