I DAG GÅR DANMARK PÅ GADEN!

Af Carsten Jensen

I dag klokken 15 siger du til din mester, at du og de andre lærlinge er nødt til at gå lidt tidligt fra arbejde. Du siger det samme til din lærer, hvis du er en af de 50%, der har ret til fremmøde på skolen. Du slukker for zoom, hvis du stadig sidder derhjemme.

Når du går på gaden, er det ikke kun for at nyde forårssolen. Du tager mundbindet på. Du skal mødes med en masse mennesker på pladser rundt om i landet. Du har set kammerater, der pludselig forsvinder fra din klasse, fra din læreplads, fra dit hold på dit uddannelsessted. Det er derfor, du går til demonstration. Du vil gerne se dem igen. De skal have et liv ligesom dig. Det havde de indtil for fem minutter siden. Nu har de det ikke mere.

De er syrere. De flygtede fra et land så ødelagt, at hverken tv-reportager eller din egen fantasi virkelig kan give dig en forståelse for det. Mange af dem må stadig en gang imellem knibe sig selv i armen. Jeg er i live, siger de til sig selv. For de ved, at de lige så godt ikke kunne være det.

Tilfældet reddede dem, da bomberne faldt, eller de i en overfyldt båd krydsede Middelhavet. Alle har de set døde mennesker omkring sig. Alle ved de, hvad det vil sige at måtte sige farvel for altid, denne tavse indre afsked, fordi deres elskede forsvandt i et ildglimt eller bag en fængselsmur. De har set deres forældres fortvivlelse. De har mærket deres egen angst og stillet sig selv det spørgsmål, et barn aldrig burde være tvunget til at stille: Hvem kan beskytte mig?

Og så er der denne trodsige stemme i dem, der siger: Jeg er i live. Jeg kommer aldrig mere til at tage noget for givet. Derfor skal jeg have noget ud af dette mit ene liv, som jeg lige så godt kunne have mistet. Jeg holder nu min egen skæbne i hænderne, og alle de døre, der truede med at lukke sig for mig, dem vil jeg åbne.

Og så smækker alle døre brat. Dine venner, skolekammerater, medstuderende, naboer skal sendes hjem til ruinbyerne, bombekraterne, de døde venner i umærkede grave. De skal hjem til angsten, usikkerheden, forfølgelserne, en ødelæggende mistænkeliggørelse i det land, hvor de, der ville dem det ondt, nu har sejret.

Det er derfor, vi demonstrerer i dag. Fordi vi vil hjælpe vores venner, skolekammerater, kollegaer, medstuderende og naboer.

I dag går Danmark på gaden!

Skriv en kommentar til denne artikel

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.