Ikke i vores navn

Af Benjamin Koppel

Åbent brev til Frederik Vad Nielsen, formand for DSU

Kære Frederik,


Jeg skriver til dig. fordi jeg er meget forskrækket over den politiske drejning, som Socialdemokratiet har taget.

Med Rasmus Stoklund og Mattias Tesfaye som bannerførere imod syriske flygtninge, uskyldige ofre for krig og elendighed, virker det som om Socialdemokratiet fuldstændig har forladt enhver tanke om empati, solidaritet og medmenneskelighed.

Hvad tænker du som DSU’er om dit partis, i min optik, ekstreme og nynationalistiske enegang mod mennesker i yderste nød?

Hvad tænker du, at Danmarks forpligtelser bør være i forhold til at hjælpe mennesker istedet for at udsætte dem for livsfare eller nyttesløs og tidsubestemt indespærring i udrejsecentre?

Jeg håber så inderligt at finde en socialdemokrat, der har bevaret partiets oprindelige empati og mellemmenneskelige engagement.
Kunne det være dig?

Jeg ser frem til at høre fra dig og håber og tror, at du heller ikke ønsker at lægge navn til regeringens uværdige og umenneskelige flygtningepolitik.

Med venlige hilsner
Benjamin Koppel