Af Lars Weiss, Overborgmester

Regeringen har i dag spillet ud med et nyt forslag til, hvordan vi skal gøre op med parallelsamfund. Jeg er helt enig i målsætningen om, at alle dele af Danmark og København skal fungere som en del af fællesskabet, og jeg synes, at det er helt rigtigt at stoppe med at bruge det mærkelig udanske ord ’ghettoer’ og ’hårde ghettoer’ om de områder, hvor boligpolitikken har slået helt fejl og vi nogle steder over årene har fået klumpet mennesker med dårlige sociale vilkår sammen. Så det er jeg glad for. Jeg er også glad for, at vi i kommunen får lov til at anvise borgere til private udlejningsejendomme, så det ikke kun er den almene sektor, der skal holde for.

Jeg er sådan set også enig i, at det er en god idé, hvis der højst bor 30 procent ikke-vestlige indvandrere i den enkelt almene bebyggelse. Fordi jeg grundlæggende synes, at det er sundt, at folk med forskellige sociale vilkår og kulturelle præferencer bor mellem hinanden, så vi kender hinanden og accepterer hinanden. Men forslaget vil betyde, at hele 17 store boligområder i København, eller næsten hver fjerde almene bolig i København, vil være omfattet af lovgivningen. Det er nye områder som Blågården, Folehaven, Akacieparken, Bellahøj, Degnegården og Gullandsgården, hvor der i dag bor over 10.000 mennesker, der med forslaget lukkes for nye beboere, der har ikke-vestlig herkomst eller er på overførselsindkomster. Det synes jeg faktisk er hårdt. For når vi til 25 procent af de almene boliger i København (eller i alt 15.606 boliger(!) ikke længere kan anvise mennesker, der er arbejdsløse, på kontanthjælp eller andre overførsler, som har en dom eller som er udlænding, og den almene boligsektor pålægges at sige nej, så er der ingen steder i vores by, de kan bo. Og dermed risikerer vi at presse dem ud af vores by. Det ønsker jeg ikke. Plads til alle betyder plads til alle – også mennesker, der er kommet hertil udefra eller som ikke har et arbejde. Selvfølgelig skal alle bidrage med, hvad de kan. Og selvfølgelig vil jeg ikke have områder, som vender ryggen til det danske samfund. Men med det her forslag risikerer vi at presse mennesker med ringe økonomi og dårlige sociale vilkår ud af vores by, og det ønsker jeg ikke. Jeg vil gerne samarbejde med regeringen med det fælles mål, at alle områder i København er en del af fællesskabet og at ingen børn vokser op i et parallelsamfund. Men vi skal have en plan for, hvordan vi sikrer, at der stadig er boliger til mennesker, der ikke er a-kæden på arbejdsmarkedet