Af Peer Aagaard

Berlingskes chefredaktør har lukket ekstremt meget gylle ud i tidens løb både fra sine personlige profiler på sociale medier og gennem sin avis.

På det seneste er det især gået ud over feminister og folk, der støtter bevægelser som Black Lives Matter, LGBTQ-sagen og lignende.

Så selvfølgelig får redaktøren med holdninger, der hører hjemme i et fjernt årti, svar på tiltale.

Jeg har indtil videre (næsten) holdt mig fra debatter på baggrund af denne Jensens ord. Ikke så meget på grund af hans standpunkter, men fordi han på mig simpelthen virker så uintelligent, at jeg ikke gider beskæftige mig med ham.

Ikke desto mindre kan jeg ikke nære mig efter at have læst til betalingsmurens grænse af hans seneste opkast (og det ord er valgt med omhu).

For nu har denne Jensens nemlig valgt at plante sin selvfede redaktør-popo i den del af debatkulturen, hvor trængslen af andre borgerlige i forvejen er massiv: Offerhjørnet.

Her opstiller han en falsk præmis om, at når han bliver så ofte modsagt, må det skyldes, at han er en ciskønnet, hvid, heteroseksuel, midaldrende mand, som trues fra alle sider af vanvittige, identitetspolitiske ekstremister.

Den vildfarelse må han straks rives ud af.

Der er nemlig millioner af ciskønnede, hvide, heteroseksuelle midaldrende mænd, som ikke oplever den samme vrede som Jensen. Jeg nævner i flæng: min frisør, pizzeria-ejeren henne på hjørnet, Kronprinsen, størstedelen af Folketingets mandlige medlemmer, Joe Biden, og ham skuespilleren der spiller dum i reklamerne for Spangsberg flødeboller.

Og kigger jeg mig omkring i min skare af Facebook-venner, gætter jeg på, at netop den gruppe udgør omkring tredive procent. Jeg tror roligt, jeg kan fastslå, at vi lever i stor gensidig respekt for hinanden.

Ergo er modviljen mod Tom Jensen hverken begrundet i hans køn, seksualitet, alder eller hudfarve. Den skyldes hans holdninger. Hans modbydelige, brækfremkaldende holdninger, som er i stand til at pisse enhver af, som ikke har sit tankesæt plantet i det forrige århundrede.

At Jensen så kan tillade sig at have de holdninger, netop fordi han tilhører den ekstremt privilegerede del af befolkningen, som aldrig har måttet kæmpe mod forskelsbehandling, er en anden sag, men det fatter Jensen ikke. Eller han vil ikke fatte det, fordi det for ham ligesom for så mange andre hel- eller halvracister og homo- eller transfober er så f*cking bekvemt at bilde sig ind, at de er de sande forfulgte, mens de udøver deres white straight supremacy over minoriteterne.

Lad mig skære det i pap:

INGEN som tilhører en altdominerende majoritet kan tillade sig at optræde som forfulgt.

INGEN som tilhører en altdominerende majoritet har ret til at afgøre, hvornår minoritetsmedlemmer kan tillade sig at føle sig forfulgt eller med tidens buzzword, krænket.

ALLE som tilhører en altdominerende majoritet kan til gengæld med stor fordel lytte til minoritetsmedlemmer, for det er flertallet, der i sidste ende er ansvarlig for sammenhængskraften og freden og harmonien i vores mangfoldige samfund.

Disse budskaber har det altovervejende flertal af Tom Jensens gruppe af ciskønnede, hvide, heteroseksuelle midaldrende mænd heldigvis forlængst forstået. Det er derfor, vi udvikler os som samfund. Derfor kvinderne i sin tid fik valgret; derfor vi har love, der beskytter minoriteter imod racisme og homofobi.

Jeg ønsker for Tom Jensen, at han snart begynder at bruge sin fremskudte position i den danske debat til noget mere konstruktivt og imødekommende. Om ikke andet så fordi den evindelige hylen og klynken og gråd fra Offerhjørnet er ulidelig for andre at høre på. Desuden er det sgu heller ikke særlig mandigt at sidde derinde og vræle, vel Tom? Tag dig sammen! Omfavn tilværelsen i al dens mangfoldighed. Tro mig: du har alt at vinde og intet at tabe derved. Hvem ved: måske får du oven i købet et par skulderklap, hvis du tør tage springet. 1 – 2 – 3 – HOP!