Af Arne Herløv Petersen
“De tabte muligheders spøgelse” (Ghost of Chance) udkom i 1991 og blev William S. Burroughs’ sidste bog.
I den finder man disse sørgeligt aktuelle ord:
“Efterhånden som en virus brændte ud af sig selv, eller i sjældne tifælde, når videskabsmændene endelig perfektionerede en vaccine eller en behandling, tog en anden plage den ledige plads. Ryk tilbage til start, professor”.
*
Den taler om “Kristusplagen” og “Haven af Forspildte Muligheder.. Væsener alt for tillidsfulde og venlige til at overleve.”
*
Bogen udkom 2018 på Det Poetiske Bureaus forlag. Forlaget skriver bl.a, om bogen:
“Det er fristende at kalde De tabte muligheders spøgelse for en Pixi-Burroughs. Den indeholder alle hans kendte temaer – virusangrebene på mennesket, den dødbringende seksualitet, stoffernes vej til erkendelse, kristendommens perverse budskab, kroppenes klamhed og den globale overvågning – i stærkt komprimeret og nogenlunde tilgængelig form.
Men De tabte muligheders spøgelse indeholder noget andet og mere, nemlig et økologisk budskab, der bliver ført helt tilbage til 160 millioner år fvt. Økologien og naturen har altid spillet en stor rolle i Burroughs forfatterskab, men den bliver næsten altid overgået af hans andre tematiske kendetegn. I denne bog har den hovedrollen. Bogen er oversat af Flemming Andersen og illustreret af Karen Mintz.”