Af Arne Herløv Petersen

Da jeg var seksten år – det var i 1959 – var jeg optaget af García Lorca. Jeg havde læst “Zigøjnerballader”, der var udkommet i 1952 i Iljitsch Johannsens oversættelse på Wivels forlag med Guernica på forsiden. Jeg læste et eller andet sted, at Lorca også havde skrevet en bog, der hed “En digter i New York”, og den måtte jeg jo læse. Jeg ledte efter den, og i afdelingen med fremmedsproget litteratur på Hovedbiblioteket på Kultorvet fandt jeg den på spansk. Den var ikke oversat til dansk. Jeg prøvede med mit gymnasie-fransk og -latin at kæmpe mig gennem den, men det gav ikke ret meget udbytte.
Siden da er der kommet i hvert fald tre oversættelser af “En digter i New York”. Peter Lau oversatte den til Husets forlag 1975 og Peer Sibast til Brøndums forlag 1983. Og nu er der så i 2020 kommet en ny oversættelse på Det Poetiske Bureaus forlag, oversat af Juancíro d’Héroville. Jeg kender ikke oversætteren og har en vag formodning om, at det kan være pseudonym for en af de ret pressesky personer, der er tilknyttet forlaget. Der er nogle, der ikke elsker at bade i projektørlys, men foretrækker at gøre godt i det skjulte.
Man kan sammenligne de tre oversættelser og finde fordele og ulemper ved hver af dem, men jeg synes nok, den nye oversættelse virker overbevisende.
Hør her digtet “Tilbage fra en gåtur”:

Snigmyrdet af himlen
mellem former der nærmer sig slange
og former der søger krystal
lader jeg håret gro.

Med det amputerede træ der ikke synger
og drengen med det blanke æggefjæs.

Med smådyrene og deres knuste kranier
og det pjaltede vand med de tørre fødder.

Med alle de slidte, døvstumme ting
og en sommerfugl druknet i bkækhuset.

I det jeg støder ind i mit ansigt der ændrer sig hver dag
Snigmyrdet af himlen!

Køb bogen her.