LAD OS TALE OM BLACK LIVES MATTER

Af Carsten Jensen

Det sker, at et menneskes død fuldstændig kommer til at overskygge det liv, han eller hun levede. Det vil altid være sådan, vi husker en, der blev myrdet, ikke det, han eller hun fik udrettet, men som et menneske, hvis liv brat blev afsluttet på en blodig, uretfærdig måde. Det er den skæbne, der er overgået den svenske statsminister Olof Palme, som for øjnene af sin hustru blev skudt ned på åben gade i Stockholm en februar-aften for 36 år siden. Når vi taler om Olof Palme, er det stadig det uopklarede mord, vi taler om.

Olof Palme var dog så meget andet. Han ikke bare placerede Sverige på det politiske verdenskort, han efterlod sig også et land, hvis indkomstforskelle var mindre end noget andet sted i verden og ligheden mellem kønnene større. Sådan blev Sverige under hans styre en åndelig stormagt.

Nogen landsfader blev Olof Palme aldrig. Dertil var han for kontroversiel og rapkæftet, for åbenlyst glad for en polemik, der efterlod hans modstandere som trafikuheld. Som politiker kunne han være forbløffende pragmatisk, men hans stjernestunder indtraf, når han tog de trængte i forsvar, som da han under julebombardementerne over Hanoi i 1972 rettede et frontalangreb på USAs bestialske krigsførelse i Nordvietnam.

“Vores største håb er menneskers længsel efter fred, deres afsky for krig, deres fornuft,” sagde Olof Palme, og det var altid fornuften, ikke en smålig snusfornuft, men en storsindet, universel fornuft, Palme appellerede til. Det er den Palme, ikke det sønderskudte lig på et fortov i Stockholm, en kreds af Olof Palmes venner vil mindes, og derfor har de hvert år siden 1987 under navn af Olof Palmes Mindefond uddelt en pris til mennesker og organisationer, der står på samme side i kampen som den døde. Det er anonyme aktivister, forfattere og højtprofilerede politikere mellem hinanden, og næsten alle har de på et tidspunkt stået alene med ryggen mod muren, som er det sted, hvor så mange forandringer starter.

I år går prisen til Black Lives Matter, den amerikanske protestbevægelse, der blev stiftet i 2013, men for alvor tog fart sidste sommer, da en sort mand, George Floyd, blev myrdet af en uniformeret betjent, der anbragte sit knæ på hans strubehoved til trods for Floyds bønfaldende: “I can´t breathe!”

Olof Palmes Mindefond understreger i sin begrundelse for prisen, at Black Lives Matter ikke kun er et amerikansk, men et globalt fænomen, for over alt er der racisme, diskrimination og grove overgreb mod etniske minoriteter. Også i Sverige, siger Palme Fonden.

Også i Danmark kunne man tilføje. Ghettopakken er sammen med mange andre love åbenlys diskrimination, og når vi nu taler om Black Lives Matter, behøver vi bare tænke på den hetz, Black Lives Matters talskvinde i Danmark, Bwalya Sørensen, er genstand for i medierne, når hun kræver, at sorte og brune skal gå forrest i demonstrationerne, ligesom det skal være afro-danskere, der udtaler sig til medierne. Hvem skulle det ellers være, andre end dem, der på egen krop og hud bogstaveligt kender til diskriminationen? Hvide danskere kan – og skal – støtte kampen, men vi kan ikke bære vidnesbyrd på samme måde.

Identitetspolitik bliver i danske medier kritiseret, udskældt og latterliggjort som proportionsløs selvoptagethed, en forkælet, narcissistisk trang til opmærksomhed, et udemokratisk krav om særbehandling, men identitetspolitik handler i sidste ende om noget langt mere væsentligt og ligetil: Det samme, som Black Lives Matter står for, og som Olof Palmes Mindefond i sin tildeling af prisen kalder “ udsathed, smerte og vrede… menneskelig værdighed og fundamentale menneskerettigheder”.

Du kan dø af et knæ på struben. Men din selvfølelse kan også dø af konstant hån og mistænkeliggørelse, af verbale slag og bortvendte rygge, af diskriminerende love og døre, der altid lukker sig, de tusind små hentydninger, der alle har den samme hensigt: at belære dig om din værdiløshed som menneske.

Black Lives Matter handler om liv og død for sorte i USA, når politiet skyder løs. Men det er en kamp med mange fronter, og mange af dem findes i dagligdagen. Andres konstante ringeagt kan også være et knæ på struben. Det er der mange brune og sorte i Danmark, der kan tale med om. De har hver dag og hele tiden svært ved at trække vejret.

Du kan læse mere om Olof Palmes Mindefond og prisen til Black Lives Matter her.

Og du kan protestere mod danske mediers hetz mod Bwalya Sørensen her.

Skriv en kommentar til denne artikel

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.