Af Arne Herløv Petersen

I august 2014 var det 70 år siden, Morten Nielsen døde, og det betød, at der fra nytår 2015 ikke længere var copyright på hans værker. Det fik mig til at læse hans håndskrevne dagbøger på Det Kongelige Bibliotek. Eller resterne af dem, for hans nære ven Morten Ruge havde efter hans død klippet alt det ud, han syntes var for privat – og helt slette dagbogen fra 1941 og frem og i stedet give sin egen korte opsummering af, hvad der havde stået.
Alligevel syntes jeg, at det, der var tilbage, føjede nye facetter til billedet af Morten Nielsen, så jeg skrev det af og forsynede det med en indledning. Morten Nielsens Dagbøger udkom så i 2015 på Det Poetiske Bureaus forlag. Her er et par dagbogsnotater fra efteråret 1940:

23/10
Forbi og overstået.
Vi mødtes på Univ. og blev enige om at pjække fra Filosofien. Så kørte vi herhjem. På Vejen et Par små Antydninger fra hende – om at det måske var forbi. De var meget små, men jeg fattede dem. Jeg var overmåde smilende og – som nu – rolig og lidt kølig indvendig.
Så her, Snak om Ruges Brev om en Digtsamling, det lille Menneske fandt på at ville udgive af mig. Og som foranledigede mig til at be’ ham gå F. i Vold.
Jeg kyssede hende, da vi var kommet.
Hun sad i Kurvestolen overfor mig. Snak om forskelligt. Så hen til Varmeapparatet, mens jeg travede op og ned ad Gulvet og talte om Jørgen Nielsen.
Så trak jeg hende over på Divanen. Kyssede hendes Hals. Hun frøs. Fik min Slobrok på og en Jakke over Benene. Hun vilde ikke kysse mig.

24/10
Formiddag. Kl. 10.
Tove D. ringede.
”Er det Karl Bent Morten Lebrecht Nielsen?”
”Ja”

Og så meddelte hun mig, at hun og ”en ung Digterinde” (hvilket Ord!) vil starte en Forening for unge Kunstnere. Om jeg vilde være Medlem af Bestyrelsen.
Jeg måtte skam først have lidt at vide om, hvad der skulde foregå i den Forening.
Jo, der skulde være Møder 1 Gang om Ugen på en Restaurant eller sådan noget, 1 Kop Kaffe kunde man vel nok få Råd til. Og så skulde der være Foredrag af Medlemmerne selv og bagefter Diskussion.
Og der skulde være et Optagelsesudvalg, der skulde bestemme, hvem der skulde kunne optages. For at blive Medlem skal man forelægge og få godkendt et Arbejde. Eller man skal være så intellektuel, at Udvalget kan skønne det.
For resten var der i Øjeblikket ikke andre Medlemmer end Bestyrelsen.
Jeg tilbød at stille mig til Disposition som menigt Medlem.
Men nej –
Og så takkede jeg ærbødigt og skal altså være Bestyrelsesmedlem af en Forening for unge Kunstnere.
Kunde min gamle Mohder se mig nu! Jeg venter mig en del Fornøjelse af det Foretagende.

26/10
Koncert i Grundtvigskirken. Beethoven – Schubert. Kgl. Kapel. Tenna Krat. Hye-Knudsen.

Kunde indlægge som Led i en Karakteristik af Hovedperson i Novelle om Savn: at Hovedpersonen sætter sig til at lege med et Par Tændstiksæsker, en Fyldepen Luftværnskanon og forklaret det for en ung. Lille Dreng – men erkendelser, at han leger, regulært leger med sig selv.

Og han står på Gulvet og bokser med ham, der har ramt ham. Tar en Hammer – og slår.

28/10
Hos Tove D. & Viggo F. Lis Torbjørnsen var der. Foreningen kommer til at hedde Unge Kunstneres Klub. Kontingent 1 Krone halvårlig. Møder hver Onsdag på én eller anden Restaurant – Lokale med at drikke Kaffe, Foredrag og Diskussion.

3/11
Tove D. og Lis Thorbjørnsen herude i Fredags. Kås-Johansen fra Social-Demokraten skal snakke om Unge Kunstneres Kår i Danmark ved Klubbens første Møde på Torsdag i Nationalmuseets Restaurant.
Blev dus med Pigerne i Løbet af Aftenen. Det er nemmere.
Vi skrev Indbydelserne på min Maskine.
Tove er Formand, Lis Kasserer og jeg skal såmænd fungere som Sekretær.
Det går ellers skidt. Jeg kan ikke noget Fonetik og ikke noget Oldnordisk, og Tanken om det sproglige i de andre Fag forfærder mig. Jeg må sgu slå om og give mig til at læse sammenlignende. Nu må jeg se at få snakket med Vap og Mor om det.
Jeg skal hjem til Vaps 60-Års Fødselsdag på Lørdag.

Har været i Kgl. Teater til ”Othello”. Jeg er nu ingen Tilhænger af Opera. Sådan en Menneskestemme, den er det rene ingenting mod Musikken, Orkestret… Man skal sidde og føle med under Sangen for at få fat i den Melodi, der er så ubegribelig dejlig.

Et såre dårligt Digt i ”Vild Hvede” –
”Dine Øjne søger langt
Ad din Ungdoms Spor – ”
Det stammer fra December eller Januar. Jeg havde glemt at få det fra Møller igen.
Men jeg har skrevet et, der er godt, tror jeg. Om Madsens Dreng, der blev sindssyg. Det hedder ”Tusindårsriget”.
Og et overlegent Digt, jeg har kaldt ”Alvorligt overlegen”.

Sommetider kan jeg mærke, hvor Viggo F. Møller og Tove D. syntes, at jeg er for pedantisk m.H.t. Vers.
Men Lyrik er det fineste, der er af Kunst, og den er sart, den tåler ikke Mangel på Logik. Man skal være streng, o!, for at skrive de helt gode Vers.

Kører rundt i det. Er overlegen og skarp, en hel Del ironisk. Og tvivler såre meget på, at der er Indhold nok.