Af Carsten Jensen

Hvis begivenhederne i nat i Washington har noget historisk fortilfælde var det de italienske fascisters march mod Rom i oktober 1922, der bragte fascistlederen Benito Mussolini til magten og indledte over 20 års diktatur. Donald Trump har en fascists ambitioner og en fascists ønske om at regere enevældigt sammen med en lille korrupt elite. Forskellen er blot, at Donald Trump ingen ideologi har, ingen strategi eller plan. Han er blot en sabotør.

Det var Trumps amatørisme, der i nat frelste amerikansk demokrati. Da folkemængden først var trængt ind i Capitol, gik de ophidsede demonstranter blot planløst rundt. Et ledelsestomrum tillod stormen at lykkes. Et andet ledelsestomrum forhindrede den i at få fatale følger.

Hvis jeg var en af de autoritære ledere rundt om i verden, som Trump hylder og anser for åndsfæller, ville jeg her til morgen drage to konklusioner: At et eroderet amerikansk demokrati let lader sig løbe over ende, og at viljen til at forsvare det er ringe.

Hvor var det politi, der skulle have forhindret stormen på Capitol? Vi er vant til at se amerikansk politi rykke ud i kampudstyr, som tungt bevæbnede, dødbringende amfibier, når der er det mindste optræk til uroligheder i amerikanske storbyer. Her veg de med det samme for demonstranterne.

Sorte politikere har allerede sammenlignet nattens begivenheder med Black Lives Matter-demonstrationerne sidste sommer, hvor amerikansk politi demonstrerede en eksempelløs brutalitet. Havde det været sorte, der havde stormet Capitol, havde ligene flydt i Washingtons gader. Nu var det hvide tilhængere af en ekstremistisk præsident, og politiets passivitet var iøjnefaldende, da folkemængden gik til angreb på hjertet i amerikansk demokrati.

Trumps kupforsøg var kulminationen på en udvikling, der har stået på i årtier. USA er fatalt polariseret, landets institutioner eroderede og omgivet af mistillid i stedet for tillid. Demonstranterne så ud til at handle på egen hånd, men igennem fire år er de blevet opfordret til at til gå til yderligheder med præsidenten selv som forbillede.

75 millioner stemte ved valget i november på Trump, og flertallet af dem er overbeviste om, at sejren blev dem frastjålet. Løgnen er ikke blot kolporteret af den slagne præsident, men også af hans parti, der for længst er tabt for demokratiet. Kald bare demonstranterne for pøbel. Problemet er, at USA gennem fire år er blevet ledet af et pøbel-parti og en pøbel-præsident.

I går var republikanerne ikke samlet i Kongressen for at godkende Joe Bidens sejr, men for at sabotere den. Nøjagtig som præsidenten ønskede de at omstøde resultatet af et lovligt valg. Det er Trumps klodsethed, de nu tager afstand fra, ikke hans hensigt, at give demokratiet et sidste dødsstød, som de tværtimod deler.

Var Joe Bidens sejr ved præsidentvalget i nat blevet annulleret sammen med amerikansk demokrati, havde flertallet af republikanske politikere applauderet, og det samme havde Trumps 75 millioner vælgere.

I Washingtons gader råbte præsidentens ophidsede tilhængere i nat, at kampen om Amerika først lige er begyndt.

De har ret.