Af Joe Johansen

Den 20. Maj i år gjorde man et makabert fund på Bornholm: Liget af en ung dansk-tanzaniansk mand var blevet efterladt på en shelterplads i skoven lidt nord for Rønne – lynchet – tortureret til døde. Hans ben var brækkede og hans bukser var trukket ned over knæene, så kønnet var blottet. Kroppen var oversået med brændemærker, knivstik, og utallige mærker efter de slag, som gerningsmændene havde tildelt ofret, med rafter, flasker, gløder og knyttede næver. Det havde ikke været nok for bødlerne “bare” at slå offeret ihjel. Han havde tydeligvis skullet lide en både langvarig og grusom død. En klassisk lynchning efter bedste Mississippi forbillede. Det var ganske tydeligt …

Men det mente den lokale statsanklager – som, udover at arbejde som anklager, også havde bijob som konsulent på øen. Et job, der gik ud på, at få Bornholm til at tage sig attraktiv ud for f.eks børnefamilier, der skulle lokkes til at bosætte sig på den idylliske klippeø – ikke. Anklageren gik ret hurtigt, faktisk allerede FØR efterforskningen overhovedet var kommet rigtigt i gang, ud og meddelte, at det IKKE var et racistisk betinget mord. Hun gik efter nogle dage endnu videre i denne groteske og absurd, forudindtagede påstand, og antydede, at ofret, på en måde selv havde været skyld i henrettelsen: Han havde nemlig voldtaget de to mordanklagede brødres mor! Det var derfor, mordet ikke kunne være racistisk. Det var en “ganske almindelig uoverenstemmelse mellem venner”.

Der var INGEN beviser på voldtægt. Der var INGEN forudgående anmeldelser eller sigtelser for voldtægt. Det var en fuldstændig gratis og absurd påstand, som egentlig burde være total uhørt i et velfungerende retssystem. Og oven i købet ført til torvs af statsanklageren. Men det virkede: Både medierne og den brede befolkning trak på skuldrene og rystede dramaet af sig. Det VAR jo nok selvforskyldt, når alt kom til alt. Han havde jo sådan set selv været ude om det. Sympatien lå pludselig hos morderne.
Medierne ignorerede mærkeligt nok sagen – som ellers var et af de groveste mord i dette årtusinde. De få, som modigt stod op og talte om mulig racisme, blev straks og grundigt udskammet – ja, ind imellem decideret truet til tavshed. Ofrets talrige “venner” udtalte sig til gengæld skråskikkert på de sociale medier – og i de få medier, som trods alt gad beskæftige sig en smule med sagen. De VAR jo venner, blev der sagt. Og så kunne det jo ikke være racisme. Punktum!

Ofrets navn var Phillip Mbuji Johansen. “Vennerne” (deriblandt morderne) kaldte ham (N-ordet)-Phillip. Sådan i al venskabelighed. Det var der overhovedet ikke noget racistisk i, sagde de. Han kunne godt lide at blive kaldt N-ordet. Det sagde de helt alvorligt. “Vennerne”. Med eftertryk. Og de blev rasende, hvis nogen blot antydede, at racister faktisk godt kan være “venner” og hænge ud med farvede.

Men … VAR de så racister, de to mordere? Well, den ene havde kort tid før mordet fandt sted, oplevet den tort, at blive smidt ud fra et Stram Kurs møde med den racismedømte, Rasmus Paludan, med begrundelsen, at han var “for meget” – selv for Stram Kurs. For åbentlyst racistisk – selv for racisterne. De ville ikke associeres med ham. Han havde ellers stolt fremvist den tatovering, som prydede hans ene ben: Et hagekors og teksten, “White Power”. Også hans facebookside var prydet af racistiske slogans … men det var selvfølgelig kun for sjov, argumenterede “vennerne”. For at “provokere”. Det var da ikke noget, han mente bogstaveligt – selvom det jo stod der; Helt bogstaveligt. Og … han havde jo i øvrigt også været venner med ham de kaldte (N-ordet)-Phillip. Så han kunne umuligt være en rigtig racist. Det var helt udelukket. Det var bare for sjov!

Ikke desto mindre lynchede de to brødre Phillip på den idylliske shelterplads i skoven lidt nord for Rønne. De pinte og plagede ham i timevis, inden de endelig brutalt udfriede ham for de ufattelige, umenneskelige lidelser, som mishandlingen uden tvivl må have afstedkommet. Phillip døde, tortureret og ødelagt, med et knæ mod sin hals – ligesom George Floyd havde gjort det få måneder forinden.

Og alligevel … på trods af alle disse fuldstændigt klare indikationer på en racistisk motiveret hadforbrydelse, gik anklageren (altså ikke forsvareren, men ANKLAGEREN!!!), nærmest øjeblikkeligt ud og frikendte de to mordere, som det ellers var hendes beskikkede arbejde at føre sag imod – som anklager – i både pressen og i retslokalet. Frikendte dem – uden nogen grundig efterforskning. Der findes ikke racisme på Bornholm! Der findes ikke racisme i Danmark! Hvis bare vi messer det længe og højt nok, så går det sikkert væk … alt det grimme. Racismen. Men racismen går ikke bare væk af at blive ignoreret og talt ned. Tværtimod … den næres af det. Hvis man kan slippe afsted med sådan et mord – under de betingelser – med de virkemidler – i retsstaten Danmark – så … er vejen åben for nærmest hvad som helst.

Det går ikke! Hvis vi (os alle sammen – dig og mig) ikke opponerer imod et retsvæsen, der opfører sig så grotesk, så er ingen af os beskyttede fremover. Det handler ikke kun om farvede. Det handler om os alle sammen. Jøder. Homoseksuelle. Muslimer. Mindretal. Alle, der potentielt kan blive udsat for en hadforbrydelse.

Derfor demonstrerer vi i Københavns gader på søndag, d. 29. november.

Derfor demonstrerer vi foran retsbygningen i Rønne på tirsdag, d. 1. december.

Begge demonstrationer er arrangeret af utrættelige Black Lives Matter Denmark – og ethvert anstændigt menneske bør møde op og støtte protesten. Hvis vi ikke råber op og siger STOP, så fortsætter racismen. Så bliver det kun værre …
Jeg er til stede begge steder – selvfølgelig! ❤️✊❤️

Link til KØBENHAVN begivenheden.

Link til BORNHOLM begivenheden.

HJÆLP MEGET GERNE MED AT DELE !!! ❤️✊❤️

PS: Normalt ville jeg ALDRIG bruge N-ordet. Det er udelukkende brugt i denne sammenhæng, for at citere de racistiske mordere og deres vennekreds – som brugte N-ordet om deres afdøde “ven”.

PPS: Black Lives Matter og deres støtter er blevet forsøgt truet til at aflyse demonstrationen på Bornholm. Alle som støtter ytringsfriheden og kampen mod racisme bør selvfølgelig derfor deltage. Man kan (heller ikke) true sig af med racisme.