Af Jan Poulsen

Hun var alle friske drenges drøm, da hun dukkede op af ingenting og slog stort igennem i 1981, og i dag (18/11) – mange hits senere – kan KIM WILDE puste 60 lys ud på fødselsdagskagen.
Det var ikke overraskende, at hun skulle gå musikkens vej med farmand Marty Wilde, der havde været teenageidol i 1950’erne og brormand Ricky Wilde, som havde forsøgt at gøre kunststykket efter i 1970’erne, for med de to i ryggen som sangskrivere og producer stod Kim Wilde klar i kulissen, og lige så snart hun havde smidt sit visitkort i form af Kids In America, var der dømt guld på alle hylder.
Hun var dengang et frisk pust, for hun signalerede det nye, den såkaldte new wave, samtidig med at hendes veldrejede pop på sin vis var klassisk og dermed dybt forankret i de stolte traditioner fra popmusikkens guldalder.
At hun tilmed var smuk som en filmstjerne, gjorde ikke eventyret ringere. Drengene faldt som sagt på stribe for hende, mens pigerne fik et nyt forbillede at se op til. Og mændene? Ja, dem der ikke havde drukket hukommelsen i hegnet, må have fået flashbacks til Brigitte Bardot i Roger Vadims vidunderlige film, Gud skabte kvinden.
Kim Wilde var det hele og lidt mere. Glamour, glæde og genkendelighed. Og det var hendes største styrke. Hun var en pige af folket, naboens søde datter, en nede-på-jorden type, som tilmed var lidt genert.
Og måske af den grund fik Danmark en særlig betydning for hende, for hun valgte såmænd at give sin allerførste koncert nogensinde her i landet, så hun havde prøvet at stå på en scene, inden hun skulle kastes for løverne i hjemlandet.
Det var en rystende nervøs Kim Wilde, der løb ind på scenen i Antvorskovhallen i Slagelse fredag den 10. september 1982. I det hele taget havde hun svært ved at skjule sin nervøsitet og forlod scenen et par gange, før koncerten var slut, fordi hun troede (eller måske snarere håbede?), at den var slut, men hun kom i mål, og scorede et velfortjent bifald fra os i hallen.
Siden har hun besøgt Danmark ved flere lejligheder, og når hun ikke lige indspiller eller turnerer med sin musik, kan hun finde på at spille teater (jeg oplevede hende fx tilbage i 1996 i rollen som Mrs. Walker i en London-opsætning af Pete Townshends rockopera Tommy) eller optræde som den britiske Søren Ryge i nogle haveprogrammer på tv derovre.
Kim Wilde er en skøn kvinde med mange ansigter, og i fredags udgav hun en dobbelt-lp med julemusik, Wilde Winter Songbook. Her på væggen er det dog lige tidligt nok med julemusik før første søndag i advent, så du kan i stedet ønske fødselaren tillykke med den runde dag ved at lytte til en god, gammel klassiker.
Hip! Hip!