Af Jan Poulsen

Små tre måneder efter hans tidligere bandkammerat Ian McCulloch lp-debuterede med Echo & The Bunnymen, kunne Julian Cope i dag (10/10) for præcis 40 år siden udsende sit første album med sit nye band THE TEARDROP EXPLODES.
De unge bands i Liverpool havde farverige navne, og i modsætning til mange andre opkomlinge i Storbritannien på det tidspunkt havde de ingen problemer med at se tilbage og søge inspiration i 60’erne. På Kilimanjaro er der hilsner til flere af tiårets psykedeliske grupper, men Julian Cope planker aldrig en-til-en, men skriver snarere videre i traditionen, og da han havde – og har – et mere end veludviklet melodisk øre, er Kilimanjaro spækket med potentielle hits.
Flere af dem blev også reelle hits, om end små, og hele fem sange fra lp’en blev udsendt på singler i 1979-81: Sleeping Gas, Bouncing Babies, Treason, When I Dream og Ha Ha I’m Drowning. Alligevel var det den samtidige sang og single Reward, der IKKE er med på lp’en, der blev bandets helt store kommercielle gennembrud, og som bevirkede, at lp’en blev relanceret med Reward tilføjet og i et nyt omslag med et foto af afrikanske højeste bjerg.
The Teardrop Explodes blev nu inviteret med i flere tv-programmer og optrådte snart side om side tidens store popstjerner i de glitrede teen-magasiner, men sangens åbningslinie ”Bless my cotton socks / I’m in the news’ afslørede, at der ikke var tale om det sædvanlige popband.
Julian Cope var god i interviews. Veltalende, overraskende og skæv. Han forgudede Scott Walker, Arthur Lee og Roky Erickson, og den compilation-lp med Scott Walker, han samlede, Fire Escape In The Sky. The Godlike Genius Of Scott Walker (Zoo, 1981), introducerede Walker til et helt nyt publikum og var med til at bane vej for dennes comeback i 1984.
The Teardrop Explodes udgav bare én (og endnu bedre) lp mere, Wilder i 1981, inden bandet gik i opløsning i november 1982 efter at have spillet en enkelt koncert her i landet, i Saltlageret i København i februar 1982.
Julian Cope fortsatte efter opløsningen som solist i eget navn, og han er blandt de mest spændende og alsidige personer (hvis ikke den), som trådte ud af sen-70’ernes punkscene på de britiske øer. Musikalsk har han bevæget sig rundt i mange genrer med en stor kærlighed til 60’ernes Detroitrock og 70’ernes krautscene og især måske parringen af de to, men han kan også stadig ryste den mest vidunderlige, iørefaldende popmelodi ud af ærmet.
Som han gjorde i The Teardrop Explodes.
Når han ikke udgiver plader – og der udkommer som regel to-tre albums om året – skriver han bøger; både romaner, musikleksikale fortællinger og historiske værker, hvor den flotte, telefonbogstore bestseller ”The Modern Antiquarian: A Pre-Millennial Odyssey Through Megalithic Britain” (Thorsons, 1998) gav ham endog meget stor anerkendelse blandt de lærde.
Han har som sagt ikke spillet her i landet siden 1982, men har dog været her for blandt andet at researche til sin anden store historiske bog, Megalithic European: The 21st Century Traveller In Prehistoric Europe (Element Books, 2004).
Men det er en helt anden historie. I dag ønsker vi Kilimanjaro tillykke med de 40 år, og vil du med til festen, er der link til en smagsprøve på en af lp’ens sange nedenfor. God fornøjelse!