Ivan på en øde ø

Af Asger Schnack

En Københavnernotits: Jeg kørte en cykeltur ud til mit gl. hood omkring Emdrup Torv og Utterslev Mose og en længere cirkel hjem gennem ’glemte’ kvarterer, og undervejs kom jeg til at tænke på digteren Ivan Malinovski og et radioprogram, han deltog i engang i 1960’erne, må det have været. Det hed ”En øde ø” eller noget i den retning. Det gik ud på, at en person skulle isoleres på en øde ø og give rapport en gang om dagen i en uge (så vidt jeg husker). Det var programmets challenge, som det ville hedde i dag, at hovedpersonen skulle være uden kontakt til andre mennesker. Men det var overhovedet ikke nogen udfordring for Ivan Malinovski. Allerede i den første udsendelse forklarede han, at han faktisk foretrak at være alene. Om han sad i en ødegård i Sverige eller på en øde ø, kunne komme ud på ét. Det eneste, men til gengæld meget store, problem var, at han ikke kunne lytte til musik. Det var før mobiltelefoner og streamingtjenester, han var lost uden en grammofon. Fortabt. Men han stred sig igennem dagene. Jeg var betaget af hans kompromisløshed, hans karisma, som kom over selv i et radioprogram. Senere fandt jeg ud af, at sådan var han. Han var som sine digte. (Foto: Gregers Nielsen)