Historien om jetBlue

Af Peer Aagaard på Facebook

FLYNØRD NYT

Mange flyselskaber har et ønske om langdistance-fly, der er betydeligt mindre end dem, vi kender i dag. Det vil betyde færre tomme sæder og give mulighed for flere direkte flyvninger til mindre lufthavne på hver sin side af Atlanten, hvilket kan lede til mindre forurening og mindre spildtid for rejsende.

Et af de selskaber som i høj grad har skubbet på den udvikling er det amerikanske flyselskab jetBlue, som begyndte som et højst anderledes discount-selskab, og som stadig skiller sig markant ud fra konkurrenterne. Jeg har fløjet indenrigs i USA med jetBlue et par gange, og fra start til slut var der tale om intet mindre end fænomenale oplevelser.

Det starter med bookingen. Man bliver opfordret til at lave en profil med sine grundlæggende oplysninger, og derefter kan man på få sekunder købe sin flybillet. Her er ikke alle disse tåbelige tilkøb, man bliver stillet overfor hos andre discount-selskaber. Dybest set skal man bare vælge den ønskede afgang og hvilken klasse, man ønsker at rejse på, og så er billetten i hus.

Når man så kommer ombord, begynder de virkelige fornøjelser. Rejsende på økonomi-klasse oplever mere benplads end de fleste af konkurrenterne tilbyder på business class. Der er gratis (soft) drinks – så mange du ønsker – og en snackbar, hvor du kan hente alle de små sandwiches, chips og energibarrer, din krop skriger på. Wifi er en selvfølge, og der er naturligvis en tv-skærm i sæderne, så du har masser af underholdning på rejsen. jetBlue flyver med næsten nye Airbus-fly i 300-serien – en type som er velkendt for de fleste fra blandt andet SAS’s flåde, men altså med en del færre sæder, end vi normalt oplever.

Vælger du at købe en billet til jetBlue’ såkaldte Mint class, som er firmaets business class, oplever du forhold som i USA ellers kun ses på første klasse: dybe læderlænestole, champagne og vidunderlig mad. Det bedste er, at prisen på en Mint-billet ofte kun ligger en ubetydelighed over, hvad de store konkurrenter som Delta, American Airlines og United forlanger for en økonomi-billet.

Ikke mindst er jetBlue kendt for sit ekstremt venlige og servicemindede personale, hvilket bestemt ikke er en selvfølge hos konkurrenterne.

Intet under, at jetBlue er en kæmpe-succes og har været det siden firmaets start i 1999.

jetBlue’s planer om at ekspandere med flyvninger til Europa har været kendt i flere år, og det var tanker, som fik andre i branchen til at skælve. Ikke mindst Norwegian, der jo før selskabets store økonomiske krise og før Corona-krisen havde succes med flyvninger mellem Europa og USA med Boeing-fly af 787 Dreamliner klassen. Norwegian skyndte sig derfor at kontakte Boeing for at melde sig som køber til små Boeing-fly som med ny teknik og udvidede brændstoftanke kunne række fra Europa’s vestkyst til USA’s østkyst. Vi taler om flyet, som Boeing døbte 737 MAX.

Den beslutning skulle blive fatal.

Af mange årsager, men mest mangel på rettidig omhu i adskillige led fik Boeing godkendt 737 MAX til transport af betalende passagerer, selv om flyet skulle vise sig at være behæftet med graverende fejl. Efter to styrt kort efter hinanden og tabet af 346 menneskeliv blev flytypen grounded i marts 2019. Undersøgelser har afdækket cover-ups, inkompetence og specialister, der har skudt genveje. En skandale af et enormt omfang. Den dag i dag står alle 737 MAX stadig på jorden uden at tjene penge. Imens styrtbløder ejerne på grund af manglende indtægter, og sagsanlæggene vælter ind hos Boeing. Et uhørt tab af prestige og goodwill.

Hos Boeing’s europæiske konkurrent Airbus har man klædeligt afholdt sig fra at hovere, men det er heller ikke nødvendigt: Airbus’ lille langdistancefly A321LR blev godkendt allerede for fire år siden og har fløjet uden skyggen af problemer siden. Før coronakrisen væltede ordrerne ind – også fra SAS, der blandt andet ønsker at indsætte flyet på ruten mellem København og Boston.

Det er netop den flytype, som jetBlue ønsker at benytte på sine nye europæiske ruter. Ikke underligt drejer det sig i første omgang om den yderst profitable London – New York rute, men der vil hurtigt komme flere destinationer til på begge sider af Atlanten. København bliver dog næppe blandt dem lige med det første.

Billedet til artiklen viser jetBlue’s nye flotte bemaling til de nye flotte langdistancefly. Når corona-trykket letter lidt, vil denne halefinne hurtigt blive et almindeligt syn i London, Paris og givetvis også steder som Amsterdam og måske Frankfurt.

Tag ikke fejl: hvis du om et år eller to ønsker at begive dig til det USA, som til den tid forhåbentlig har fået en præsident, der ikke er vanvittig, vil jetBlue indgå i dine overvejelser – også selv om du ikke kan flyve direkte med dem. En rejse med dette ukuelige og dygtigt drevne selskab er simpelthen en rejse værd. Meget tyder på, at Norwegian til den tid vil være en saga blot, men erstatningen er mildt sagt ikke så ringe endda, og hvis jetBlue begynder at flyve på europæiske ruter, vil det varsle en helt ny tid for europæisk flytrafik.


[For en god ordens skyld: jeg er ikke på nogen måde sponsoreret af jetBlue. Jeg er bare en begejstret flynørd med mange timer i luften bag mig, som kan genkende kvalitet og dedikation, når jeg ser det.]