Af Peer Aagaard

Bemærker at flere – også fremtrædende – debattører klager deres nød på Twitter over, at partiet Venstre har blokeret dem.

Det vanskeliggør unægtelig den politiske debat, hvis det gøres umuligt for folk at henvise til udmeldinger fra det store oppositionsparti, mens det selvfølgelig fremmer følelsen af selvfede blandt partiets tilhængere, der således ikke oplever sig modsagt.

Jeg troede ellers, at det kun var Dansk Folkeparti, der benyttede sig af den slags indgreb, men tilsyneladende breder fænomenet sig blandt de borgerlige: det er ikke kun personer, der blokerer hinanden (hvilket er mere forståeligt, fordi debatten ofte kan opleves som hård), men simpelthen såkaldt demokratiske partier, der effektivt lukker kæften på enhver, der siger dem bare lidt imod.

Selv har jeg ikke ytret mig på Venstres twitter-profil, selv om guderne må vide, at jeg har kæmpeproblemer med blandt andet Inger Støjbergs opførsel og tankegang, så jeg følte mig sikker, da jeg – inspireret af de mange klager – lige ville tjekke min egen status i forhold til de borgerliges statsminister-kandidat-parti.

Herunder ser du resultatet.

Om Venstre ser det som en slags præventiv foranstaltning at lukke munden på mig, skal jeg være usagt. Jeg kunne naturligvis vælge at opfatte det som et slags hæderstegn, men tendensen er farlig og ikke så lidt sigende i forhold til den tankegang, der præger de borgerlige: magtfuldkommenhed i højeste potens selv på et tidspunkt, hvor hele deres fløj præges af splid og splittelse.