Af Jan Poulsen

Til november er det 50 år siden, at DAVID BOWIE udgav sin tredie lp, The Man Who Sold The World. Dengang kun i USA, da England – og resten af verden – måtte vente til april 1971 med at høre pladen.
Sidste år – 50-året for udgivelsen af hans anden lp, David Bowie (aka Space Oddity) – fik vi en 50-års jubilæumsudgave af lp’en, men vi fik også en sand lavine af Space Oddity-relaterede udgivelser med demoer, alternative mix, outtakes etc, så vi nærmest kan dokumentere alle Bowies bevægelser i 1969.
Nu gælder det så opfølgeren, og det er netop annonceret, at vi også får en 50-års jubilæumsudgave af The Man Who Sold The World. Om vi senere får mere, er ikke oplyst.
Af en eller anden grund har man valgt at give albummet den titel, Bowie i første omgang havde tiltænkt pladen, nemlig Metrobolist, som et ordspil på Fritz Langs film fra 1927, Metropolis.
Historien vil vide, at det var Bowies amerikanske pladeselskab dengang, der gik med lp-titlen The Man Who Sold The World i stedet, men Bowie må dog på et tidspunkt have accepteret det, da han aldrig senere – heller ikke da han selv fik rettighederne til sine egne plader – ændrede titlen “tilbage” til Metrobolist.
Man har også valgt at gå med det gamle amerikanske “tegneserieomslag” (nu med taleboblen udfyldt; den var bortcensureret i 1970), som Bowie havde et lettere skizofrent forhold til. Han var glad for det kortvarigt, da han afleverede det til pladeselskabet, men fortrød og ville hellere have fotoet af ham selv liggende på en chaiselong i kjole på coveret.
Det turde det amerikanske pladeselskab imidlertid ikke bruge og fastholdt tegneseriecoveret til Bowies frustration. Han fordømte det i mange år, men talte dog også positivt om det i et enkelt interview i 1999. Mere held havde Bowie i England, hvor lp’en udkom med “kjolefotoet”, men allerede i 1972 udgik begge omslag, da lp’en blev genudsendt med Ziggy Stardust på coveret i en sparkende positur.
På det rent musikalske plan har man til den kommende jubilæums-lp fået Tony Visconti til at remixe lp’en eller rettere otte af pladens ni sange. Kun ‘After All’ er uberørt, da den – med Tony Viscontis ord – “er perfekt, som den er”. Meget heldigt, da det er den eneste sang, hvor masterbåndene angiveligt er forsvundet.
50-årsudgaven af The Man Who Sold The World – nu som Metrobolist – udkommer den 6. november på lp og cd.