Af Torsten Gejl, Alternativet
Evidensbaseret studie viser at indførelse af borgerløn ikke reducerer udbuddet af arbejdskraft
Nej, nej, nej, nej næsten råbte statsministeren, da jeg i en tirdagsspørgetime spurgte om ikke nogen af effekterne af coronakrisen kaldte på indførelse af borgerløn.
Statsministeren antager som mange andre modstandere af borgerløn, at borgerne vil gå hjem i hængekøjen, hvis de modtager en ubetinget ydelse, og at arbejdsudbuddet derfor vil blive stærkt reduceret.
Nu viser et studie fra Universidad de Huelva i Spanien, at det ikke er tilfældet.
Studiet er baseret på faktiske forsøg med borgerløn, og viser klart og tydeligt, at der ikke er beviser for at indførelse af borgerløn medfører en signifikant reduktion i arbejdsudbuddet!
Faktisk er der tale om øget arbejdsudbud blandt voksne mænd og kvinder såvel som unge og gamle, og et ubetydeligt fald blandt børn, syge, meget gamle, kvinder med små børn, og unge der fortsætter med at studere.
Nettoresultatet bliver, at arbejdsudbuddet stort set ikke ændres.
Så vi fortsætter kampen selvom vi godt ved, at der skal mere end evidens og kolde facts til at ændre regeringens holdning til ubetingede ydelser.