Af Jan Poulsen
FOREDRAG M.M. EFTERÅRET 2020:
DAVID BOWIE / NEIL YOUNG / R.E.M. / D.M.L. / TALKING HEADS
Efteråret er fra i dag en realitet, og det betyder også starten på en helt ny sæson af foredrag m.m., og jeg skal lidt rundt i landet de næste måneder. Lige nu ser listen sådan ud, men der kan nå at komme flere til:
To 10/9 Bowie – Viborg, Paletten
F 11/9 Neil Young – Kbh, Cinemateket (‘Mountaintop’) kl 19:30 – UDSOLGT
F 11/9 Neil Young – Kbh, Cinemateket (‘Mountaintop’) kl 22:00 *
M 14/9 Bowie/Ronson – Kbh, Cinemateket (‘Beside Bowie’) – UDSOLGT
To 17/9 Bowie – Hjørring, Under Kniven / Hjørring Bibliotek
L 19/9 Bowie – Kbh, Cinemateket (maraton med tre film m.m.) – UDSOLGT
S 20/9 Bowie/Ronson – Kbh, Cinemateket (‘Beside Bowie’) *
S 27/9 R.E.M. – Randers, Turbinen
L 3/10 Bowie (Lazarus) – Roskilde, System Audio Højttalerfabrik
To 8/10 Bowie (Lazarus) – Skagen kirke
To 22/10 R.E.M. – Farum Bibliotek
To 19/11 Dizzy Mizz Lizzy – Næstved Bibliotek
O 25/11 Talking Heads – Randers, Turbinen
To 3/12 Bowie (Lazarus) – Kbh N, Sankt Stefans Kirke
M 7/12 Neil Young – Gilleleje Bibliotek
Jeg vil løbende på Facebook oplyse om tider, links m.m. til de aktuelle foredrag, men jeg vil allerede nu sige, at der er tale om to forskellige Bowie-foredrag: ”Bowie” er det lange, karrieredækkende foredrag, mens ”Bowie Lazarus” især stiller skarpt på Bowie og religion m.m.
R.E.M. og Neil Young er helt nye foredrag, som jeg glæder mig meget til at præsentere.
Alle er hjertelig velkommen til arrangementerne, og derfor vil jeg blive glad, hvis du vil dele opslaget, så dine venner ikke bliver snydt! 😉 Og kom endelig selv forbi og vær med til at skabe nogle hyggelige aftener blandt andre dejlige mennesker.
Corona:
Alle steder følger samtlige råd og vejledninger ift corona. Således sælger Cinemateket kun hvert andet sæde, i Loungen i Randers rykker vi op i Turbinen, Under Kniven i Hjørring flytter arrangementet til byens bibliotek etc. Med andre ord er sikkerheden i top over alt, så dét skal ikke afholde dig fra at deltage. Og vis meget gerne din opbakning over for arrangøren ved at løse billet i god tid. Det øger chancen for flere spændende arrangementer i fremtiden.
Din by:
Savner du din egen by på listen, så fortvivl ikke! Jeg kommer gerne og med stor glæde alle steder, men jeg skal have en invitation. Så tag evt en snak med dit bibliotek, spillested, kulturhus, kirke, café eller hvor et arrangement ellers kan finde sted og få dem til at kontakte mig, gerne her på facebook. Jeg er begyndt at planlægge og booke datoer i foråret 2021.
Jeg håber, vi ses et sted derude her i efteråret! ❤
- De tre arrangementer i Cinemateket er udsolgt, og derfor arbejdes der på to ekstraforestillinger som nævnt. Mere info følger, når de (forhåbentlig) er faldet på plads, og billetsalget er åbent.