Af Claus Pogel

Mette Frederiksen vil forsøge at stramme grebet yderligere om de 15-17 unge indvandrere, der gør livet utrygt for passagerne i S-togene om aftenen.
De unge skal kanøfles, så vi alle trygt kan færdes frit i det offentlige rum. Det er fair nok med mindre blødsødenhed – og samfundets stigmatisering kan fortsætte ufortrødent.

Gudskelov kender jeg ikke de 15-17 brune lømler, og jeg ville heller ikke føle mig tryg i et S-tog sammen med dem, og det ville jeg heller ikke sammen med 15-17 hvide slyngler ude fra Vestegnen.

Til gengæld kender jeg 15-17 gode, brune medborgere, som jeg ses jævnligt med.

Nogle af dem spiller jeg fodbold sammen med, andre er tidligere elever, en er min kollega, en anden min tvillingebror og en tredje en af mine bedste venner.

Jeg mistede mit hævekort forleden, og som den naturligste ting i verden, har en af mine brune venner lånt mig sit eget hævekort uden at blinke. Det kaldes blind tillid og venskab.

En anden af mine brune venner har lånt mig pengene til en mikrofon – rentefrit.

Nej, der findes ingen undskyldning for bølleadfærd og dårlig opdragelse, men der findes helt sikkert en bagvedliggende årsag.

Det kunne måske være en god ide at se på, hvordan de her grupper af uregerlige unge er opstået, da der åbenbart findes lige så mange unge, der klarer sig strålende og er rare, omgængelige mennesker.

En brun eller hvid knytnæve gør lige ondt, men der er flest stemmer i at spille på borgernes xenofobi og frygt for de få brune ballademagere.

Det ved Mette Frederiksen, og det er desværre en af årsagerne til den kuldsejlede integration 😳