Af Carsten Jensen

Vi er igennem corona-epidemiens første bølge, og vi hører til blandt de lande i verden, der har klaret sig bedst igennem, uden hverken høje smittetal, overbelastede hospitaler eller en dødsspiral ude af kontrol.

Vi har grund til at lykønske hinanden. Der blev ikke appelleret til hverken frygt eller panik, og der blev heller ikke udpeget syndebukke, hverken kineserne eller vores foretrukne hadeobjekt, de evige muslimer.

Vi stod sammen. Vi deler alle sammen æren for, at det er gået så godt, og det gælder også indvandrere og udlændinge i Danmark.

Men hvad nu, hvis der kommer endnu en ny pandemibølge? Regeringen har allerede frasagt sig et hvert ansvar. De har gjort, hvad de kunne. Så næste gang er det vores egen skyld.

Vores egen skyld? Undskyld, men i regioner som Nord- og Sønderjylland har der længe ikke været nogen nye smittede? Hvordan kan det så være vores egen skyld, hvis virussen kommer tilbage?

Spørgsmålet hænger i luften, men bare rolig: Udlændingeminister Mattias Tesfaye arbejder på sagen. På sin Facebook-side har han allerede gjort op med historien om, at det er indbyggerne i Danmark, der solidarisk har stået sammen og sikret, at virussen ikke eksploderede i Danmark. Det er nemlig kun de etniske danskere, der har opført sig ordentligt. Muslimer har som sædvanligt ikke vist samfundssind, men valser glade rundt og lader sig ubekymret smitte. Tesfaye anfører smittetallene fra en række kommuner på Vestegnen som bevis.

Nu er det ganske vist uklart, hvordan udlændinge-ministeren ved, at alle de smittede er muslimer. Bor der slet ingen etniske danskere på Vestegnen? Er et mellemøstligt navn tilstrækkeligt bevis på, at man er muslim? Eller skal man på Vestegnen redegøre for sit religiøse tilhørsforhold, før man kan blive testet?

Facebook har fået sig et virkeligt dårligt ry som en sump af menneskeforagt og populistisk hetz, så man tænker jo straks, at på Tesfayes Facebook-side må hugormene føle sig hjemme. Men sandheden er den modsatte. Kommentarfeltet under Tesfayes hetz-angreb er fyldt med kritiske bemærkninger. Steen Nygaard Jørgensen skriver: “Sikke noget populistisk ævl. Leflen for laveste fællesnævner.” Jonas Madsen: “Så kører udskamningen igen.” Også Dorte Brink skriver om “populistisk ævl. “Tror du, at det er for sjov, man går rundt og smitter?”

Jeanette Abildgaard gør opmærksom på, at der ligger tre store hospitaler på Vestegnen, Glostrup, Hvidovre og Herlev. Anne Marie Voldborg tilføjer, at mange fra det hårdt ramte sundhedspersonale bor på Vestegnen. Peter Nikolaj Frøkjær-Jensen anfører, at når man bor i højhuse, er det svært at undgå nærkontakt på grund af de mange fælles faciliteter. fx vaskerum. Man kunne også nævne elevatorer. Merete GK i Brøndby har en genbo, hvor alle fem i familien er smittede. “De er danskere,” tilføjer hun lakonisk.

Man kan tilføje erfaringer fra udlandet, fx Storbritannien og USA. Jo tættere bebyggelse, jo lavere indtægter, jo større familier, jo mindre lejligheder, desto hårdere rammer smitten. I USA er latinoer og sorte de mest udsatte. Kun få i de to grupper er muslimer. Det er fattigdom, coronaen slår hårdt ned på, ikke religion.

Nordjylland er gået næsten fri af virussen, og det har ikke noget med muslimer at gøre, men alt at gøre med befolkningstæthed. Her bor der kun 75 mennesker pr. kvadratkilometer. I Hvidovre bor der over 2300, altså mere end 30 gange så mange pr. kvadratkilometer. Er det slet ikke en faktor, der må spille ind, når vi skal forklare de højere smittetal?

Indvandrere arbejder ofte indenfor rengøring, transport og sundhed, tre af samfundets vigtigste brancher, som også under pandemien måtte holdes i gang, uanset hvor udsatte medarbejderne var. Og de blev holdt i gang. Jeg synes faktisk, at indvandrerne og deres efterkommere fortjener en ekstra applaus her i virussens første fase.

Har vi virkelig brug for at tilføje frygtens, hadets og syndebukkens virus, hvis den rigtige virus vender tilbage?

Det synes Mattias Tesfaye, og han arbejder på sagen.