Af Steffen Groth

Per Olov Enquist er død. Han er en af de forfattere, der har bevæget mig mest. Ikke mindst bøgerne Kaptajn Nemos Bibliotek, Den forstødte engel og Et andet liv, som alle er gennemløbet af en sugende, mørk selvbiografisk strøm. Sproget er på én gang glasklart og gådefuldt dybt.

I erindringsromanen Et andet liv fortæller Enquist om sin egen livshistorie i tredje person. Det er på ét plan en klasserejse fra en lille nordsvensk landsby til parnassets top i Stockholm. Men sideløbende med den opadgående drift og stigende anerkendelse fanges Enquist i en nedadgående psykologisk spiral, hvor alkohol gradvis besætter ham. Det absolutte nulpunkt nås på flugt fra et afvænningscenter i Islands nat. Gennembruddet til det andet liv, genopstandelsen, finder sted da han på et andet afvænningscenter får indledt mesterværket Kaptajn Nemos Bibliotek. Det bliver en faldskærm, der stopper styrtet: ”Og han vidste at han var reddet”.

Et fortættet billede fra optakten til Et andet kiv står nu og dirrer med forstærket dødsbevidsthed:

”Af alle vingede væsner elskede han guldsmede mest. Længe var de væk. I efteråret 1989 så han dem igen. Foråret 1990 fløj de som vanvittige og han kunne næsten ikke beherske sig. Det var guldsmedenes genopstandelse, hvordan var det gået til!”