SKAL VI GÅ STRÆKMARCH I STORMAGASINERNE?

Af Carsten Jensen

Vi har et problem, når økonomien igen skal åbne op efter coronaens hærgen. Problemet er os.

Økonomerne, som er samfundets virkelige læger, når det kommer til alt det væsentlige, nemlig pengene og deres ustoppelige cirkulation, er bekymrede, og det er os, der bekymrer dem. Ikke vores fysiske helbred. Men vores mentale. Vi er ikke de samme, som vi var for bare to måneder siden. Noget er gået helt skævt inden i vores hoveder.

Man kunne se det i nyhederne i går aftes. Manden og kvinden på gaden blev ved med at gentage det samme til mikrofonerne. De vil spare på deres penge. De vil ikke kaste sig ud i forbrugerræset. De er nervøse for fremtiden.

Her taler den sunde fornuft. Men ikke i økonomernes øjne. Her taler den rene samfunds-saboterende galskab. Hvordan skal vi nogen sinde få gang i økonomien igen, hvis vi ikke med det samme kaster os ud i et hoved- og meningsløst forbrug? Det er direkte samfundsskadeligt, hvis du ikke bruger dine hårdt erhvervede penge på ting, du ikke har brug for.

Hvis du ikke gør det, går arbejdspladser tabt. Køerne foran arbejdsformidlingen er din skyld, hvis du ikke med det samme hælder dine penge i forbrugskloakken til en ny bil, den seneste fladskærm eller bestiller en rejse til Thailand. Det er samme logik, som får visse politikere til at gå ind for krig, fordi krig skaber arbejdspladser, mens fred er noget samfundsundergravende lort, der lukker våbenindustrien og sender folk på gaden.

Jamen, hvad nu hvis de mennesker, der udtrykker en vis forsigtig tilbageholdenhed, når det kommer til deres egne penge, har brugt den seks uger lange selvisolation til at tænke sig om? Hvad nu hvis de eftertænksomme er begyndt at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt, mellem vigtigt og uvigtigt? Hvad nu hvis vi hver især har spurgt os selv, hvad vi egentlig vil med vores opholdstilladelse her på jorden? Corona-virussen har belært os om livets fatale korthed, og den belæring kan endnu nå at blive omsat til et liv med mere nærvær og fylde, end konsumets slubrende sugerør kan byde på.

Men nej! Enhver stilfærdig eftertanke skal overdøves af reklamebrølet, der som en krigsliderlig general rekrutterer os til frontlinjerne i nationens tomme butikker. Forbrug er godt! lyder ordren, hvis tre ord udgør den hellige trefoldighed i vores bekendelse til livets mening.

Skal vi virkelig adlyde? Skal vi endnu en gang gå strækmarch i stormagasinerne? Skal det være Black Friday hver dag?

De samme nyheder kan også fortælle, at CO2-udslippet i corona-året sensationelt vil falde med seks procent. Planeten har fået et pusterum til at fylde lungerne. Det er de samme frie luftveje, corona-patienter også længes efter.

Vi ved nu, hvordan det er at blive hjemsøgt af en virus, der blokerer vores lufttilførsel. Planeten har længe vidst det.

Er det måske os, menneskeheden, der er Jordens corona-virus?