Fik jeg for øvrigt nævnt, at ledsageren var min gamle ven og kollega Dan Rachlin?

Af Lars Kjær

Vi var stort lige landet, havde blot hentet lejebilen og afleveret bagagen på lufthavnshotellet og så kørte vi direkte ind til byen, for det var allerede sent. Vores mål var nummer 701 på First Avenue North i Minneapolis, en tidligere Greyhound busstation, men nu klubben og koncertstedet First Avenue, som Prince havde gjort verdenskendt ved at indspille store dele af filmen ‘Purple Rain’ på stedet.

Bilen blev parkeret lidt til højre for indgangspartiet, hvilket min ledsager var noget tvivlende ovefor, men jeg argumenterede med at der holdt jo allerede en stribe biler.

Ind gennem døren og ind i det store rum, hvor det første vi hører og ser er gruppen Whistle, der er i gang med at fremføre hittet ‘Just Buggin’. Allerede der er vores kæber i gulvniveau og der bliver de, da dj’en går i gang bagefter. Hele tre pladespillere havde han gang i og han tabte ikke beatet et sekund i over en times funky svedige danserytmer. Det var lysår fra hvordan tingene foregik på danske diskoteker dengang.

Mætte på oplevelser forlader vi First Avenue, vi skal trods alt flyve videre allerede næste dag. Men hov, hvor er bilen?

Med vores manglende kendskab til det amerikanske samfund, var vi overbeviste om at den var blevet stjålet, First Avenue lå ikke ligefrem i et af de pæne nabolag.

Stærkt oprevne i taxa hjem til hotellet, fat i natportieren, hvad gør vi, vi må kontakte politiet. Han lytter tålmodigt og spørge så roligt: ‘I er sikre på den ikke er blevet impounded?’

Hvad, impounded, hvad betyder det…

Det fandt vi ud af, da vi næste morgen kunne frikøbe vores lejebil fra bilfængslet. Den var simpelthen – grundet min sløsagtigt dovne parkering – blevet hentet på et fejeblad, mens vi nød rytmerne inde på klubben.

Vi nåede dog stadig lidt rundt i byen, var ved Mississippi floden, (som andet billede viser), og ved Flyte Tyme, (den lille lave bygning), Jimmy Jam og Terry Lewis’ legendariske studier.

Fik jeg for øvrigt nævnt, at ledsageren var min gamle ven og kollega Dan Rachlin 🙂

I dag er det så 4 år siden Prince døde. Ham mødte vi aldrig i Minneapolis, men derimod hjemme i København, men det er jo en anden historie.

‘When Doves Cry’ bliver jeg aldrig, aldrig træt af.

PS – Husker at vi holdt hurtigt ind ved en pladebutik, hvor jeg købte en plade med en for mig ukendt gruppe. Gruppen hed Surface og et nummer vi spillede rigtig meget fra den plade, da vi kom hjem til Danmark, var ‘Happy’.

Johttps://www.youtube.com/watch?v=YIC6MHLaZLs