Af Mikael Bertelsen

Historien om et læserbrev i dagens anledning.

Nikolai Lang skriver:
‘Jeg er blevet mere mild over for kongehuset med alderen, men i slut 90erne skrev jeg et meget kort ‘iøvrigt mener jeg’ -læserbrev i Ekstra Bladet om, at ‘kongehuset er udemokratisk’.
Det var før jeg havde erkendt, at en republik ikke kan være fuldstændig demokratisk. Men det er ikke så vigtigt her: Det vigtige er, at jeg fik tilsendt et nu legendarisk trusselsbrev, som var afsendt i en nu afdød Carl Thomsens navn (en pensioneret asfaltarbejder i Valby). Men det var ikke Carl Thomsen der havde skrevet brevet. Det var en endnu ukendt person, der sendte 100vis af den her type trusselsbreve og denne person var tilsyneladende glødende royalist. Fin håndskrift i en lille konvolut der var stemplet i Odense.
Brevet var så vildt at Mikael Bertelsen fik den også nu afdøde kongelige skuespiller Ole Ernst til at læse det op i radioen. Ole Ernst kom vist direkte fra byen og det blev en ret god optagelse, som mange stadig fornøjer sig ved på YouTube’.

Oliver Stilling tilføjer:
‘Fun fact: Jeg hjalp med at lave ‘Bertelsen på P1’, som blev transmitteret live om formiddagen hver tirsdag i første halvår af 2003. Klokken 8.15 den tirsdag var jeg nede i Radiohusets lobby for at hente Ole Ernst. Han kom kun et par minutter for sent. Men der var et problem: Han var skidefuld. Mens Ole Ernst humpede (jeg ved ikke, om han var faldet i løbet af natten) hen i kantinen, gik jeg op til Mikael i studiet og sagde, at vi muligvis havde et problem. Men vi kunne jo ikke rigtig gøre noget ved det. 20 minutter senere gik jeg ned til Ole Ernst i kantinen for at se, hvordan han havde det, og her sad han med en kop kaffe – og øvede sig på teksten. Han lod til at være blevet friskere, professionalismen hos den kongelige skuespiller skinnede klart igennem, og jeg fik et flashback til Det Kongelige Teaters opførelse af ‘Jeppe på Bjerget’ med Ole Ernst som Jeppe, der blev vist direkte på tv i 1984 i anledning af Holbergs 300 års fødselsdag.
Da Ole Ernst kom op til studiet, spurgte han professionelt, hvor han skulle stå, og så gik han ellers i gang med at læse op. Bagefter smuttede han, og vi lovede at sende det aftalte honorar. Jeg kan huske, at han morede sig over Carl Thomsens brug af blandingsordet ”deslignende” (i stedet for det mere korrekte ”deslige”, men jeg synes ikke, jeg kan høre det i oplæsningen)’.

Jeg uddyber:
‘Aftenen før var jeg kørt ud til den villa hvor Ole Ernst boede. Den lå i Holte.
Huset var mørktlagt, og det gav mening, for han havde sagt til mig, at han var ude for at ‘læse noget HC Andersen op’. Jeg lagde konvolutten med læserbrevet under måtten som aftalt, men Ole Ernst havde ikke fået manuskriptet. Han var nemlig ikke taget hjem efter den HC Andersen-session, men direkte på Andys Bar.
At han alligevel nagler den tekst i et live radioprogram er imponerende.
Jeg kan godt huske at Oliver Stilling lige inden programmets start kigger ind i studiet, og advarer mig om at Ole er helt væk, og vi så aftaler at han skal prøve at få en kande kaffe i ham…’