Af Bjørn Vidø

Hvad gør man?

Hvad gør man, når alle årets koncerter er aflyst?
Alle projekter er lagt ned.
Eksistensgrundlaget revet væk.
Alt hvad der har været en fast del af livet siden man var teenager og ovenikøbet definerede ens samfundsrolle og livssyn.

Vi er kunstnere. Vi spiller koncerter, underholder. Vi kan slet ikke lade være….

Så hvad gør man ?
Det første vi gjorde, var at ha rigtig ondt af os selv, gå tidligt i seng, med en lyst til at blive der, til alt åbnede igen.
Med dynen over hovedet og usunde mad og drikkevarer indenfor fornuftig rækkevide.
Men efter et døgn eller to, bliver det kedeligt. Og så snart man har kedet sig længe nok, pibler ideerne langsomt og sikkert frem. Nysgerrigheden får overtaget.

Hva nu hvis man….?
Vi kunne…
Vi kunne lave en dokumentarfilm …
Vi kunne lave et akustisk album, med en masse sange vi ikke har spillet før.
Vi kunne lave en online tv-station.
Vi kunne spille en masse online koncerter….
Vi kunne….

Stille og roligt bliver dagen fyldt op igen.
Vi lever sundere end nogenside før. Står tidligt op, motionerer på gulvet, går ture, spiser sundt..
Jeg har rykket mit lydstudie op i et sommerhus, så alt det fede gear står og kigger på mig lige fra morgenstunden,
med forventningsfulde blik. Min butik er rykket online. Mine speakere instruerer jeg online. Lyddesignet kan jeg lave hvorfra det skal være. Alt det kører som det skal….
Rødvinsaftner med vennerne sker nu på Zoom, hvor vi kan mødes op til 99 mennesker ad gangen.
Jeg snakker med venner, der ikke har været kontakt til i alt for lang tid. En ny form for sammenhold er ved at opstå.

Men….Hver morgen opstår der et lille tomrum, hvor man som Münchhausen, skal hive sig op af sumpen og stilstanden, – hive sig op af dyndet, og udleve essensen af sin drøm. Hvad var egentligt formålet med det hele ? Hvad var meningen med vores liv ?
…Inspiration, Fælleskab, Sammenhold?

“You can’t always get what you want” skreg Rolling Stones. “But in the end you might get what you need.”…
Der er noget om det…

Vi spillede til “Vi Elsker 90´erne” i lørdags, live – online – for mange tusinde mennesker.
Vi laver hjemme streaming online koncerter 2-3 gange om ugen. Kommer ud til så mange på nye måder, vi ikke kunne ha drømt om for få måneder siden. Alle de dejlige opslag og kommentarer vi får, gør os super glade, og bærer os fremad. Så alt er godt.
Vi forhander om at blive ambassadører for firmaer, og snakker om sponsor deals.
Hjælper med online markedsføring og storytelling.
Det hele er måske slet ikke så slemt, som det så ud for kort tid siden. Vi skal nok komme igennem det her sammen.
Finde nye løsninger.

Så hvor skal vi hen og hvad gør man nu ?
Og kan vi over hovedet lade være med at bevæge os fremad og finde nye løsninger ?
Når først granatchokket har lagt sig, og med tanke på alle dem der faktisk bliver alvorligt ramt, så er det også lidt spændende, ikk ?

Kh Bjørn