Antallet i alle indlæggelseskategorierne er på det laveste niveau i tre uger

Torsdag 16/4, indlagte og døde:

Antallet i alle indlæggelseskategorierne er på det laveste niveau i tre uger. Der er 353 indlagte, heraf 92 på intensiv og 72 i respirator. Indlagte er faldet fem dage i træk med 11 om dagen i snit.

Antal på intensiv har ligget omkring 90 de seneste tre dage, mens antal i respirator er faldet fire dage i træk med 4 om dagen i snit.

Der blev indlagt 32 patienter i går. Bort set fra et dyk den 13. april har den tilgangen af nye patienter ligget på omkring 30 om dagen i den seneste uges tid. Antal udskrevne om dagen er lidt højere (35 i går).

Det samlede dødstal er steget med 12 siden i går til nu 321. Der blev registreret 6 dødsfald i går, 8 i forgårs og 16 dagen før. Selv med en efterfølgende opjustering ligner det et reelt fald i niveau.

Dødeligheden er steget til 19,5% for de indlagte og 4,7% af de konstaterede smittede, men dødeligheden uændret lav for dem under 60 år (1,5% for indlagte og under 0,2% for konstateret smittede).

Analysen er udarbejdet af Frederik Wiedemann.

%d bloggers like this: