MANDEN, SOM MEDIERNE IKKE GAD SKRIVE OM

Af Flemming Chr. Nielsen

Så sent som 25. februar i år blev en mand nægtet dansk statsborgerskab, fordi han ved nationalceremonien afviste at give hånd..

Han var stille og rolig, så høflig som Josef K. i Franz Kafkas roman, der heller ikke var sig nogen forbrydelse bevidst.

Da han i tavshed havde formidlet sin protest, gik han igen.

I lyset af de kort derefter indtrufne begivenheder står den ukendte for mig som et uendelig smukt eksempel på civil ulydighed.

Her har I formentlig manden, der opfyldte alle krav til at blive dansk statsborger, men så sent som den 25. februar i år ikke ville give hånd og derfor fnysende blev afvist.

Han er irer og hedder noget så kerne-irsk som Billy O’Shea.

Kan det være grunden til, at medierne ikke gik på jagt efter ham? Eller rettere, at de mistede enhver interesse, så snart det viste sig, at den formastelige ikke var muslim.

Det er pinligt nærliggende at sammenligne med f. eks. Berlingske, der i forbindelse med en Paludan-demonstration og en muslimsk begravelse for ikke så længe siden snusede rundt efter dokumentation for, at der faktisk havde været en begravelse. Berlingske brugte målebånd, stopur, prøvekørsler og fremdragelse af en dødsattest for den lille dreng, der var død. Berlingske helmede ikke over for de ulykkelige forældre, før man havde afprøvet alle tænkelige mistanker (jeg måtte sågar se mig kraftigt irettesat på Facebook af Berlingskes chefredaktør Tom Jensen, fordi jeg forholdt mig kritisk til historien – og den slags går ikke upåtalt hen).

Men en kulturkristen irer, der ikke vil trykke hånd!!

Ingen interesse. Ham dropper vi, for han kan ikke ophidse vore højtelskede kernelæsere. Han skæpper ikke i Berlingskes pengekasse. Han giver ikke anledning til frembøvset politisk forargelse. Ingen af vore trofaste abonnenter gider læse om en håndtryksafvisende irer.

Så enkelt tror jeg desværre, det forholder sig.

Illustration: Ytournel for Politiken.