GØR SOM ANKER – SKRIV DAGBOG

GØR SOM ANKER – SKRIV DAGBOG 🖊
HVERDAG I KRISE 〰️ FORTIDEN FORTÆLLER

Anker Jørgensen skrev dagbog stort set hele sit voksenliv. Særligt efter han blev Danmarks statsminister i 1972, noterede han små og store begivenheder, private og professionelle. I små lommebøger og papirer gennem dagen og samlet i sin dagbog om aftenen. 📓

Selv har Anker fortalt om det at skrive dagbog:

“Ikke mindst i vor tid vælter utallige indtryk ind over det enkelte menneske. Det hele kommer hulter til bulter, og mange finder et behov for at sortere og sætte indtrykkene ind i en vis orden. Det er årsag til, at en del mennesker skriver dagbøger. Man vil gerne fastholde ting, der er sket, nogle oplevelser, der er passeret, og som man er bange for skal gå i glemmebogen. Sådan har jeg også haft det.” (Fra bogen: ‘Bølgegang’)

Måske er dine oplevelser om denne krisetid og Danmarks nedlukning også værd at notere ned? Så kan du selv eller andre i fremtiden lære af historien, som vi gør nu af Anker. 🌹

I arkivet har vi Ankers lommebøger med optegnelser fra 1942-44, 1955, en dagbog fra 1955-1961 og flere fra 1972-1982. 👏🏻 Vi er i gang med et stort arbejde om at registrere hele Ankers arkiv, så det bliver tilgængeligt for fremtidig forskning. 😀 Mere info om det følger….