CORONAPARADOKSER, SMÅ OG STØRRE

Af Rune Skyum-Nielsen

I dag bringer Politiken den her artikel om, at virussen – selvom den kan være dødelig, hvis den går i luftvejene – sådan set vil reducere luftforureningen og dermed betyde, at færre vil dø af lungesygdomme.
Det er bare et af mange paradokser. Et andet er det her:
Mens vi har haft det hele i munden og kun har villet binde os op på ganske få radikale og slet ingen livsforandrende tiltag for at stoppe klimakrisen, har vi på en uge været i stand til at give afkald på langt mere på grund af en virus, som først og fremmest truer dem med mindst tid tilbage på kloden.
Det er stærkt påskønneligt, et tegn på medmenneskelig omsorg (og en vis ældremagt), at vi handler så resolut og kompromisløst, men det er samtidig paradoksalt, at vi endnu ikke har villet gå til tilnærmelsesvist de samme yderligheder for de yngste og kommende generationer. Sikkert fordi det ikke føles lige så akut, I know, men ikke desto mindre; vi har jo til gengæld fået ørerne stoppet med troværdige dommedagsscenarier i årevis.

Har samlet nogle af Coronavirussens mange paradokser – alvorlige som plat-etymologiske – herunder:

*Aldrig har så mange skullet stå så meget sammen ved at tage så meget afstand.

*Aldrig har en socialdemokrat fået så meget borgerlig medvind på at kræve mere magt til statsapparatet.

*Flere og flere finder det grænseoverskridende at lukke grænserne.

*Dronningen tager skarp afstand fra noget, som er spansk for “krone”.

*De unge fester ubekymret, mens de ældre pludselig gruer for klodens fremtid.

Fyld gerne flere på i kommentarsporet. Og god indendørs solskinstorsdag!

Skriv en kommentar til denne artikel

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.