Dødens værnemager

Flemming Chr. Nielsen skriver på Facebook:

Du kender godt de gribbe, der kredser over de syge og døende og sender et gys ned over ryggen på dig. Du har også hørt om maskerede borgere, der stjæler livsnødvendigt hospitalsudstyr, og du tænker, at de bør straffes hårdt.

Men så ser du her Dødens værnemager, som har tjent millioner af kroner på at tilegne sig politibetjentes, sygeplejerskers og skolelæreres tvungne pensionsopsparing.

Et uforklædt, skrydende og ådselædende gespenst, ærbødigt omtalt, feteret og beundret.

Og hvad tror du, der sker, når alt det her forhåbentlig engang er overstået? Jo, du vil se værnemageren lige så åbenlyst fortælle i medierne om sit smukke hjem, sine hurtige biler, sine mange feriehuse etc.

Og smaskende af fornøjelse vil journalisterne igen referere det hele. Det falder dem aldrig ind at holde afstand fra værnemagere.

Om nogle måneder vil gribbene derfor være heltene. Det vil ikke være de hårdtarbejdende, der sørgede for, at smitten blev overvundet. Heller ikke de utrættelige, der fandt en kur mod den onde virus. Eller de ukendte, der bistod, hvor de kunne. Men det vil være dem, der pralende og grabsende flænsede i andres ulykke.

Skriv en kommentar til denne artikel

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.