For mange fryder sig

Af Tom Ahlberg

Jeg er sikkert belastet af at jeg både kender folk i Alternativet og udbrydere og respekterer disse menneskers synspunkter og engagement. Jeg synes ikke det er grinagtigt at se på en rigtig dårlig skilsmisse. Alle taber, især det engagerede fodfolk, som mest af alt tænker på klimakampen. Jeg synes alt for mange kommentarer fryder sig, som om det er et modstanderhold i fodbold, man taler om.

Hvor må det have været nogle slidsomme år, hvor man udadtil symboliserer fred og harmoni og samtidig åd hinanden i indre konflikter.
Risikoen for at to-tre-fire små, grønne partier vil slide hinanden op er selvfølgelig overhængende. Alligevel tror jeg det er for tidligt at skrive nekrologerne. Partiet/-erne har formået at overleve uhyre mange katastrofer.

Alternativet blev født, da centrum-venstre havde travlt med at bekrige hinanden, om det skulle stå i finansloven, hvor mange bad ældre havde ret til. De havde jo ret: der er vigtigere kampe. Partiet har virkelig evnet at føre en radikalitet ind i den politiske debat, som mange åbenlyst har savnet i slaget om midtbanen. Og de fejler og dummer sig – hvem gør ikke det? Og de lever ikke selv op til egne dogmer. Men de prøver i det mindste.

Alle nye partier i det sidste tiår har tiltrukket fallenter fra andre partier. Alternativet har i misundelsesværdig grad trukket nye mennesker ind i politik. Hurra!

For mig er det stadig et problem, at det er et parti/-er som hævder at man kan ophæve modsætninger og interessekonflikter. Grundlaget bygger på klassisk liberal tænkning, men moderniseret til næsten uigenkendelighed. Jeg er uenig med de fleste højprofilerede politiske forslag. Men de er værd at debattere. Jeg glæder mig til nye politiske udspil fra de to partier.