ARBEJDSFÆLLESSKABET ‘UNGE HISTORIKERE’ (DDR)

Af Peter Tudvad

Jeg har vist rigeligt ofte i den senere tid underholdt mine facebookvenner om den dødsmarch, som jeg for tiden er svært optaget af. Men jeg har ikke røbet, at det meste af min viden om denne dødsmarch, der med fatale følger fandt sted i april/maj 1945, skyldes unge mennesker, der i 1980’ernes DDR efterforskede rædslerne. De var elever på skoler i et af de områder, de ca. 600 fanger kom igennem, nemlig Sächsische Schweiz, hvor jeg selv som så mange andre ynder at vandre. Og de var medlemmer af det arbejdsfællesskab, som man i DDR-tiden havde etableret, så unge mennesker kunne arbejde med historien som ‘unge historikere’. Deraf navnet: Arbeitsgemeinschaft “Junge Historiker”.

I sig selv er dette fænomen interessant, da det på én gang havde et forbilledligt pædagogisk sigte, hvor de unge skulle lære at arbejde med historien, og et ideologisk, da det fx kunne dikteres fra Østberlin, at de Unge Historikeres arbejde skulle “berige og befæste det marxistisk-leninistiske historiebillede” og tjene til “dannelsen af historie- og traditionsbevidstheden som bestanddel af den klassemæssige opdragelse”. At arbejde med sådan noget som en dødsmarch var naturligvis gefundenes fressen for et sådant sigte, da DDR havde defineret sig selv som antifascistisk, og gerningsmændene bag dødsmarcherne netop var fascister. Ergo blev ofrene uden videre defineret som antifascister, ligegyldigt om de var blevet sat i kz-lejr som kommunister eller ganske enkelt som jøder, der nok kunne være så meget andet end akkurat antifascister.

Ikke desto mindre er de unge mennesker blevet klogere på historien – og bidrager altså med deres arbejde den dag i dag til også at gøre undertegnede klogere på den. Hvorom alt er, vil jeg her gerne høre, om nogle af mine facebookvenner også er stødt på Arbeitsgemeinschaft “Junge Historiker”, og om de sidder inde med nærmere viden om, hvordan og hvorledes dette initiativ blev etableret. Alle bidrag modtages med stor taknemmelighed.