Warren kostede Sanders sejren i Texas

Arne Herløv Petersen skriver på Facebook:

Bloomberg stopper nu efter at have brugt en halv milliard dollars på at føre valgkamp. De, der havde tænkt sig at stemme på ham, vil så formodentlig stemme på Biden.
Warren bliver tilsyneladende hængende, selv om hun kun blev nummer tre i sin hjemstat Massachusetts.
De delegerede fordeles efter forholdstal, så det er ikke i sig selv et problem, bare Warrens delegerede i sidste instans stemmer på Sanders.
Men der er en grænse på 15 procent. Får en kandidat over 15 procent, får han eller hun sin andel af de delegerede. Men den, der får 14,8 procent, får ikke nogen delegerede overhovedet i den stat.
Sådan var det for Warren i 9 af de 14 stater i går. For eksempel i Texas, hvor hun fik 11 procent. De stemmer var dermed spildt.
Biden fik 34 procent og blev erklæret vinder. Sanders fik 30 procent. Havde han også fået Warrens stemmer, havde det været ham, der blev vinder.
Nu, hvor Bloomberg har trukket sig, er Biden alene tilbage på højre banehalvdel af partiet. Alle de, der ønsker at vende tilbage til i går – til tiden under Obama – vil stemme på ham,
Og der vil desværre formodentlig ikke være amerikanere nok, der ønsker at bevæge sig frem og omdanne USA til et land med velfærd for alle.