TYSKLANDS DEMOKRATER OG ANTIDEMOKRATER

Peter Tudvad skriver på Facebook:

Dagen i dag er historisk – i den tyske forbundsrepublik og ikke mindst i forbundslandet Thüringen. Her, i landdagen i hovedstaden Erfurt, lykkedes det endelig efter en gedigen forfatningskrise at vælge en ny ministerpræsident. Egentlig blev en sådan allerede valgt den 5. februar, men den valgte, nemlig den liberale Thomas Kemmerich, blev så at sige valgt ved et uheld – nej, ikke et uheld, men ved at det højreestremistiske parti AfD stillede ham en fælde (som en af partiets delegerede bagefter udtrykte det). Kemmerich måtte derfor hurtigt trække sig tilbage for at åbne mulighed for et nyt valg. Dette fandt altså sted i dag, og igen benyttede AfD sig af lejligheden til at forsøge at sætte lus i skindpelsen blandt de demokratiske partier – dvs. alle de andre. De opstillede deres egen formand, ekstremisten Bjön Höcke, i et forsøg på at lokke konservative i CDU til at stemme på ham frem for den eneste modkandidat, nemlig Bodo Ramelow fra det socialisiske parti Die Linke, der er landdagens største parti, men naturligvis ikke de konservatives kop te. CDU bed ikke på limpinden, men afholdt sig konsekvent fra at stemme. I den sidste ende blev Ramelow derfor valgt.

Sé på fotoet! Her står Ramelow som nyvalgt ministerpræsident, der lige har aflagt ed på forfatningen, og tager imod gratulationer fra landdagens delegerede. En af de første er – som man her ser – Bjön Höcke, som rækker hånden frem mod ministerpræsidenten, der ganske enkelt afviser den. Længe står de og snakker med hinanden, men uden det kommer til et håndtryk. Bagefter forklarer ministerpræsidenten i sin tale til landdagen, hvorfor han ikke gjorde det: fordi AfD med al ønskelig tydelighed har demonstreret sin despekt for det parlamentariske demokrati ved med egne ord at have fået ovennævnte Kemmerich samt alle de borgerlige delegerede i landdagen til at “gå på limpinden”. Man vil med andre ord bluffe og bedrage sig frem til magt og indflydelse. Først når AfD afholder sig fra slig antidemokratisk virksomhed, vil Bodo Ramelow give hånd til Björn Höcke.

Det er den situation, Tyskland står i anno 2020: Demokratiet må forsvares over for antidemokratiske kræfter, som nu har fundet vej ind i landdagene i de 16 forbundslande og i forbundsdagen i Berlin. At gå på kompromis med disse kræfter er ikke længere en option. Ikke at give hånd kan nok opfattes som en overflødig og blot og bart symbolsk handling eller endog som uforskammet og uopdragent – men langt værre ville det være at bilde sig ind, at man kan tale sig til rette med de kræfter, der kun benytter det parlamentariske demokrati til at ødelægge samme for selv at kunne komme til magten. Som de selv har erklæret, er deres mål den absolutte magt. De ønsker ikke at samarbejde med andre – men måske nok at give hånd, hvis det kan betale sig for dem.