Sådan tænker de rige

Af Lasse Glavind

“Sådan tænker de rige” – kunne man lige så godt (lidt karikeret) have valgt at skrive i overskriften her. Og Berlingskes anslag stiller faktisk nogle interessante spørgsmål: “Hvad ville der ske, hvis de rige lavede deres eget land i Nordsjælland, og er det faktisk den form for os og dem-tænkning, de dyrker deroppe i Whiskybæltet?” Først skal man måske lige sige, at et homogent velhavende og veluddannet “Nordsjælland” er en ahistorisk tilsnigelse i Berlingske-universet. Det Nordsjælland, jeg voksede op med, var helt anderledes. Det var kulsvierland, landarbejderland, fiskerland, stålvalseværkland, de lavtuddannedes og lavtlønnedes land – og så var der selvfølgelig de obligatoriske “fondsbørsvekselerejendomme” og lystslotte, hvor man godt kunne se på porten og havearkitekturen, at her var der penge et eller andet sted i systemet. Men de hvide stakitters land – ridehesteland – var langt fra så fremherskende, som det er tilfældet flere steder i dag, og dengang som nu var det Whiskybæltet, der bankede formuestatistikkerne op i “Nordsjælland” (boligboblen er en særlig problematik) – men det lyder selvfølgelig bedre, når man i Berlingske-universet inddrager en hel landsdel og på den måde kamuflerer det Piketty’ske faktum, at formue avler formue, og at man statistisk set faktisk ikke kan blive rig på at arbejde.
Men tilbage til anslaget. Hvad ville der egentlig ske, hvis Whiskybæltet blev en selvstændig stat? Ja, det første spørgsmål ville selvfølgelig være: “Hvor tjener folk i Whiskybæltet egentlig deres mange penge henne?” Ville det være inden for den nye stats grænser eller ville det åbenbare sig, at langt, langt de fleste penge faktisk ruller ind i whiskykommunekasserne fra job og formuerne, der akkumuleres og optjenes andre steder i “et andet land” som resten af Danmark jo ville blive? Jep, det ville det. Og på den måde kommer Berlingskes anslag jo til at illustrere en meget større problemstilling end lige den kommunale udligning i Danmark – det handler om udligning på europæisk og på verdensplan, og det handler om hele vores forståelse af samfund og socialretfærdighed og i sidste ende det gode liv. At kræve retfærdighed for “Nordsjælland” på den her måde bliver derfor det samme som at kræve stigende ulighed og mindre social mobilitet, men det ville ikke lyde helt så besnærende i en overskrift i Berlingske-universet.