De hvide unges frie valg

Af Jens Philip Yazdani

Pernille Rosenkrantz-Theil kæmper tilsynladende udelukkende for hvide unges frie valg.

Eftersom hvide i Herlev kun kan vælge et gymnasium med mange elever med anden etnisk baggrund i deres egen hjemstævn, skal vi nemlig ifølge hende – og Socialdemokratiet – begrænse deres jævnaldrende, brune kammeraters frie valg af gymnasium.

En max grænse på 30%, foreslår de – og derudover er det ellers op på bussen, ud af byen og hen på et andet gymnasium, hvor der er færre af ‘deres slags’.

Det gør man allerede. I Aarhus både i folkeskolen – og på gymnasierne. Det har ført til, at unge med anden etnisk baggrund er stillet værre, helt faktuelt, end deres hvide, jævnaldrende.

De får nemlig i langt lavere grad deres 1. prioritet, når de vælger gymnasium, men må tit nøjes med og sendes videre til et gymnasium længere nede på listen.

Jeg har som formand for gymnasieeleverne selv set de uoffentlige talt fra region midtjylland selv – og de viser, at unge med anden etnisk baggrund forfordeles betydeligt. De er stillet værre; udelukkende i kraft af postnummer og dermed etnicitet. Der er jo et overlap, som man bevidst spekulerer i.

Jeg mener, det er alt for galt.

Siden hvornår er det blevet comme il faut at stille folk forskelligt? Siden hvornår er det blevet a-okay at fordele rettigheder forskelligt? Siden hvornår er det blevet okay at gøre en hel generation af unge mennekser med anden etnisk baggrund til andenrangsborgere i deres eget land?

For det er det, man gør – ikke kun med gymnaisevalget, men hele vejen op igennem deres opvækst, hvor de møder andre både rettigheder, pligter og krav. Det er beskæmmende. Det er ubehageligt. Og det fører mig til igen at stille spørgsmålet:

Står socialdemokratiet virkeligt kun på de hvide børn og unges side?