Bisse på Odense Teater

Bisse skriver på Facebook

🤴I aften er det Helligtrekongers Aften på Odense Teater. Efter en flere måneders lang rejse er vi nu endelig kommet til den store premieredag. Alt det vi har forestillet os skal nu forestilles for og måske forføre, måske forsøde, måske forvirre, men aldrig forstille!, jer, kære publikum. I er de skibbrudne, som skyller op på vor kyst, og som vi nu inviterer ind i vores lille kærlighedslabyrint. Ilyrien hedder landet… Jeg er meget taknemlig for at have været med til at lave denne forestilling. Det er et ældgammelt eventyr, lige så gammelt som menneskets ældste glæder og kvaler. Shakespeare digtede videre på det, og nu digter vi videre på hans kærlighedsdigt. Jeg håber I finder både vemod og hovmod, galskab og forstand, kærlighed og had i det. Men mest af alt kærlighed. Det er denne forestillings, og al anden forestillingskrafts!, livsgivende og bærende princip, der sætter himmel og hav i bevægelse, og får alt til at flyde så det strømmer, og gør os stakkels, små, herlige mennesker til store drømmere. Jeg håber I finder vej. Kærlig hilsen Narrebissen 💕🎇👹