Af Jesper Majdall

Dengang man faktisk samlede på diskografier for at kunne lytte til et komplet katalog, var jeg kun en enkelt 7” fra at have Sebadohs samlede udgivelser.

“Asshole” syvtommersinglen manglede – den var sagnomspunden (pre internettets udbredelse, mind you) og fandt jeg endelig frem til den, kostede den på den forkerte side af et SU budget.

Nuvel, – den var sikkert uhyre skramlet og overflødig. Til gengæld skamlyttede vi de første mange albums og var helt nede med albumopbygningen af sangene med 2 perler og en skraldespand. Vellyd var ikke lige med god lyd.

Jeg har set bandet nogle gange efterhånden – bedst var nok stadig Roskilde i 1996, hvor der selvfølgelig var mødepligt – også 2 timer inden show, så vi kunne stå heeeelt foran og høre dem stemme deres instrumenter. I øvrigt uden held. Men det var ok, alt var dejligt.

Dårligst var til gengæld sidst, de var i landet – i 2015. Meget var jammerligt. Eller også syntes jeg bare, vi alle havde nået en alder, hvor man gerne måtte have lært at stemme sin guitar, at indstille sin forstærker, at have styr på sit shit. Og sine sange.

Nu kommer de til Cecil i marts – og vi satser på alt bliver bedre. Og jeg fejrer det sikkert med endeligt at købe den der “Asshole”, så den kan komme ind i samlingen sammen med sine fæller.