DER ER INGEN DER SMILER I BANGKOKS COWBOYGADE

Af David Bentow

Når jeg rejser til storbyer forsøger jeg at se både forsiden og bagsiden. De smukke bygninger, museer og kirker, men også de steder, hvor livet leves hårdt, hver dag.

Da jeg er journalist, kan jeg godt lide at lave research inden jeg rejser.
Jeg havde på forhånd læst om Bangkoks Soi Cowboy, Cowboygaden. En magnet for turister. Eller, rettere, mænd, enlige og i grupper.

På den godt 400 meter lange gade findes der nærmest kun go-go barer. Det er et kødmarked, og kødet er unge og yngre Thai kvinder. Og mænd, der gerne vil være kvinder.

Og alle er til salg. Kvinderne står i bikinier på tårnhøje hæle, på et stripperpodie, og bevæger sig nok til at være levende, men heller ikke mere.
Som kvæg har de hver et mærke med et nummer på deres bikini. Så kan de ofte vinterblege mænd bestille det stykke kød, de har lyst til at tage med på hotelværelset, for en time eller en nat, mod kontant betaling. Samtale er kun for at aftale det praktiske.

Jeg fordømmer ikke prostitution. Men alt, alt for ofte har det baggrund i økonomisk eller socialt armod, eller tvang.

Som en af mine sønner bemærkede, så var der ingen af kvinderne der falbød sig på Soi Cowboy, som smilte, bortset fra når de forsøgte at få en mand til at købe dem for en time eller nat. Forståeligt nok.

Men det er mig en gåde, hvordan mænd kan føle tilfredsstillelse ved at købe sig til en kvinde (eller mand) på den måde.

Tæt på Soi Cowboy ligger et buddhistisk tempel. De mænd, der køber sig til sex med en kvinde, burde måske hellere tænke over Buddhas ord om, at man skal finde tilfredsstillelsen i sig selv, og ikke i andre.

Og jeg og andre burde nok tænke over, og være taknemmelige for, at vi ikke er i en situation, hvor vi bliver nødt til at købe eller sælge den vare, der handles på Soi Cowboy.