Kan du huske Poul Ørum?

Af Flemming Chr. Nielsen på Facebook

Det er sjældent, jeg læser bestsellere, for de minder mig altid om, at om nogle år ligger de sandsynligvis glemt i vindueskarmen i et sommerhus, og omslaget er solfalmet og et gravsted for fluer.

I det hele taget læser jeg ikke ret meget, men pludselig kan et henfarent forfatternavn dukke op i bevidstheden, og så går jeg på biblioteket og låner, hvad de har af ham eller hende.

Sådan gik det til, at jeg forleden slæbte 12-15 romaner af Poul Ørum hjem, og siden har jeg næsten ikke sovet om natten. For hulen, hvor er han ufortjent fortrængt.

Tag f. eks. “Skyggen ved din højre hånd” (vist fra 1959). Jo, udadtil er det en slags krimi, og Ørum kender de små eksistenser på samfundets bund, men jeg sidder ikke der og venter på at få opklaret, hvem der nu er morderen. Vi ved det omtrent fra begyndelsen. Derimod gør hans sprog mig ør i hovedet.

Et eksempel: “Han er umulig at holde fast, der er ingen virkelighed og ingen grænser i ham. Hans verden er glidende og skrankeløs, skyldfri, han kender kun de andres skyld.”

Et eminent portræt af Henry Mørner. Ingen psykiater kunne være mere præcis, for sådan kan Ørum give liv og farlig eksistens til sine mennesker.

Se, det var bare for at gøre lidt opmærksom på Poul Ørum og hans röntgensyn og -sprog.