HØJREFLØJS-PIP FRA DE SENESTE DAGE

Af Peer Aagaard på Facebook

Et regions- og hovedbestyrelsesmedlem fra Dansk Folkeparti skriver på Twitter, at Radikale “i
mistænkelig grad ligner en terrorbevægelse” og i øvrigt udspringer af nazismen. DF’s ledelse har ingen kommentarer til tweetet.

Rune Selsing fastslår i en enestående gang historieforvanskning i Jyllands-Posten, at Hitler var socialist, og konkluderer udfra den påstand, at nutidens venstrefløj i almindelighed og Pelle Dragsted fra Enhedslisten i særdeleshed også er nazister. I øvrigt er socialdemokratiet også i bund og grund nazister.

Rune Selsings kone, Eva, advarer i Berlingske kongehuset om, at Kronprinsessen og Kronprinsen “leger med ilden”, fordi de har uddelt priser til angiveligt venstreorienterede kunstnere som maleren Tal R og sangerinden Mø, men mest fordi Kronprinsessen har sagt ja til at være protektrice for det gigantiske World Pride arrangement i 2021 – en inkluderende sports- og kulturel event, som ifølge Selsing er noget helt andet, nemlig “et radikalt opløsningsprojekt”.

Underfrankerede båtnakker med Peter Skaarup i spidsen er gået i vildt paranoia over, at store dele af detailhandlen omtaler en forestående årstid som “vinter”, fordi de ser det som et islamistisk angreb på kristendommen, Danmark og vores stolte juletraditioner.

Åh gud!

Politiske kommentatorer konstaterede i løbet af sommeren, at den såkaldte blå blok var i opløsning på grund af indbyrdes uenighed. Det kan nu fastslås, at opløsningen stikker dybere:
Det borgerlige Danmark domineres pt af mere eller mindre vanvittige profiler, hvis ytringer præges af et sygeligt forfølgelsesvanvid og dertil hørende frit opfundne postulater. Kort sagt: de lyver, opfinder stråmænd og slynger om sig med grundløse og uigennemtænkte påstande, og intet af det er ideologisk betinget. Det er snarere som en form for kollektiv galskab har ramt dem.

Det borgerlige Danmark er ikke kun politisk bankerot. De lider også under et etisk og moralsk kollaps.

Desværre har dette kollaps den ubehagelige side-effekt, at den danske politiske debat er blevet røvkedelig. Det er simpelthen under normalt tænkende menneskers værdighed at bevæge sig ned på det padde-niveau, hvor de borgerlige befinder sig.

I øvrigt viste en Voxmeter måling i aftes, at Nye Borgerlige stadig ikke ville komme i Folketinget, hvis der var valg i dag. Det samme gælder Liberal Alliance og Stram Kurs. Dansk Folkepartis resultat er uændret lige så elendigt som på valgdagen. Man ligger som man har redt.

Skriv en kommentar til denne artikel

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.